Ledelsesberetning 2019

Positivt driftsresultat

De samlede driftsomkostninger i 2019 er på 25.540,9 mio. kr. Finansieringen udgør i alt 25.682,9 mio. kr.

Alle tre områder – Sundhed, Social og Regional Udvikling – udviser i 2019 positive driftsresultater.
 
Regionernes budgetter og regnskaber skal opstilles efter omkostningsbaserede principper. Med i en vurdering af driftsresultaterne hører derfor, at der heri indgår beregnede omkostninger – fx hensættelser og afskrivninger – som ikke repræsenter et træk på likviditeten her og nu. Omvendt skal finansieringen vedr. Sundhed og Regional Udvikling alene dække udgifter – og altså ikke beregnede omkostninger – til både drift og anlæg, svarende til likviditetstrækket i året.
 
Resultaterne for Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling skal desuden ses i sammenhæng med tidligere års resultater, da de to områder over tid skal være i økonomisk balance.

I resultaterne indgår de tre områders respektive andele af omkostninger til Fælles formål og administration samt Renter. Omkostningerne til Fælles formål og administration er i 2019 marginalt lavere end budgetteret.
Renteudgifterne er 15 mio. kr. lavere end budgetteret.

Som udgangspunkt vil mer-/mindreforbrug på driften blive genbevilget i 2020.

Fortsat budget- og aftaleoverholdelse

De årlige økonomiaftaler med regeringen angiver de ydre rammer og vilkår for regionernes virksomhed.
 
Aftalerne fastlægger bl.a. udgiftslofter for Sundhed hhv. Regional Udvikling. Regionerne har i budgetterne fra 2007 til 2020 overholdt aftalerne.
 
Samtidig har alle tre hovedområder fra starten været omfattet af krav om balance, så finansieringen over tid skal være lig med eller større end omkostningerne.
 
Region Syddanmarks økonomiske planlægning og løbende opfølgning og styring har derfor fokus på såvel budget- som aftaleoverholdelse.

Budgetloven

Med budgetloven videreføres de to udgiftslofter for Sundhed og Regional Udvikling. Samtlige driftsudgifter på de to områder, dog ekskl. renter, er omfattet af lofterne, som gælder for de fem regioner under ét.
 
Samtidig er – formelt – introduceret fireårige udgiftslofter. Reelt betyder det dog ikke længere planlægningshorisont for regionerne, da råderum i overslagsårene for de samlede offentlige udgifter er placeret under den 
statslige ramme. Tværtimod. Overholdelse af udgiftslofterne er således underlagt et snævert, étårigt perspektiv, understøttet af sanktioner. Det er altså ikke muligt at afholde merudgifter i et år med henvisning til mindreforbrug i tidligere år. Det er heller ikke længere muligt at overføre et evt. råderum på driften til anlæg.

Udjævning af udsving i udgifterne mellem år

Med budgetloven udgør udsving i overførsler hhv. til og fra det enkelte år derfor en styringsmæssig udfordring. Muligheden for at håndtere udsving/periodisering af udgifter over år og altså overføre mindre-/merforbrug er imidlertid helt central for at fastholde hensigtsmæssig økonomisk adfærd på alle niveauer.
 
Region Syddanmark har derfor fastholdt fuld overførselsadgang. Overførsel af mindreforbrug på driften ud over 1 pct. af nettobudgettet skal dog begrundes konkret og formål og tidspunkt for anvendelse heraf aftales.
 
Grundet størrelsen af den samlede økonomi på sundhedsområdet svarer tilfældige udsving eller periodeforskydninger på +/- 1 pct. til +/- 250 mio. kr., som altså skal håndteres inden for årets udgiftsloft.
 
Enkelte, store udgiftsposter budgetteres ud fra et stabilitets-/forsigtighedsprincip. Det gælder fx behandling
på fremmede sygehuse, hvor den faktiske udgiftsudvikling er vanskelig at forudsige og styre.
 
Formålet hermed er at have et ”værn” mod uforudsete, negative udgiftsudsving i året såvel til det konkrete
formål som bredere i forhold til det samlede sundhedsområde, herunder sygehusmedicin og medicintilskud.
”Værnet” skal – sammen med den løbende opfølgning og styring i øvrigt – mindske risikoen for, at regionsrådet i budgetåret skulle være tvunget til at iværksætte ”stop-go”-initiativer for at overholde udgiftsloftet.
 
Også andre tiltag sigter på at udjævne udsving i udgifterne såvel i året som mellem år i relation til vanskeligt styrbare udgiftsområder.
 
Fx er der etableret en intern forsikringsordning vedr. patientskadeerstatninger, som indebærer større budgetsikkerhed,
da indbetalingen hertil i året dermed ligger fast. Budgetsikkerheden er også øget via en indbetalt
”forskudspræmie”. En uforudset stigning i et enkelt år kan dermed håndteres uden ekstraordinær præmieindbetaling.
På tilsvarende vis er ad flere omgange gennemført genforsikring af pensionsforpligtelsen for
grupper af tjenestemænd for at dæmpe stigningen i udgifterne hertil fremadrettet.
 
I 2019 er leasingforpligtelsen vedr. apparatur m.v. samtidig nedbragt, så der i driftsbudgettet er dækning for restforpligtelsen inden for en kortere tidshorisont end apparaturets forventede levetid. Den aktuelle leasingforpligtelse vil dermed være afviklet i 2023/2024, dvs. tidspunktet for indflytningen på Nyt OUH. Som modtræk mod de forsinkelser, som overførsler repræsenterer i forhold til udgiftsloftet i det enkelte år, arbejdes aktivt med at fremrykke planlagte og budgetterede initiativer. Fx indkøb, anskaffelser samt vedligehold og renoveringer m.v.
 
Tilsvarende søges tilfældigt opståede, midlertidige råderum i det enkelte år i videst muligt omfang anvendt til at konsolidere regionens samlede økonomi – drift og anlæg – i såvel det kommende som efterfølgende år.
 
Denne konsolideringstilgang til den økonomiske planlægning, opfølgning og styring har fra 2018 fået et mere strategisk sigte. Indflytningen på og ibrugtagningen af Nyt OUH vil således være forbundet med betydelige engangsudgifter til fx selve flytningen, dobbeltdrift på to matrikler i en periode m.v., hvilket skal håndteres inden for regionens udgiftsloft det pågældende år. Det nødvendiggør en ændret periodisering af forbruget på centrale rammer m.v. Flytningen medfører derfor behov for at fremrykke andre udgifter til perioden 2019-2021 for derved at tilvejebringe et økonomisk råderum til flytterelaterede udgifter m.v. i 2022/2023.

Aftaleoverholdelse

Resultatet for Sundhed er marginalt – 1,0 mio. kr. – over regionens andel af det aftalte udgiftsloft. For regionerne under ét ligger resultatet ca. 190 mio. kr. under det aftalte niveau for 2019.
 
Resultatet for Regional Udvikling svarer til regionens andel af det aftalte udgiftsloft for 2019. For regionerne under ét ligger resultatet marginalt under det aftalte niveau.

Højt investeringsniveau

Regionens samlede anlægsudgifter på de tre hovedområder er i 2019 i alt 1.194,8 mio. kr. brutto. Herudover er apparatur m.v. for ca. 300 mio. kr. anskaffet via leasing.

Store igangværende byggeprojekter

Regionens igangværende investeringer inden for dels somatikken, dels psykiatrien følger to planer, som begge er initieret og godkendt af statslige myndigheder.
 
Sygehusstrukturen omfatter fire akutsygehuse, hvoraf Region Syddanmark har fået støtte fra den statslige kvalitetsfond til tre byggerier (beløb i 2009-niveau):

• Nyt universitetshospital i Odense (6.444 mio. kr.)
• Udbygning af Aabenraa Sygehus (1.264 mio. kr.)

Udbygning og modernisering af Kolding Sygehuse (912 mio. kr.). Projektet er afsluttet i 2017 inden for det meddelte, økonomiske tilsagn, inkl. hensættelser til ikke-afsluttede tvister.

Støtten fra kvalitetsfonden udgør ca. 60 pct., mens regionen selv finansierer resten, heraf 12,5 pct. via lån.
 
Det fjerde akutsygehus – i Esbjerg – opnåede ikke støtte og finansieres derfor af regionens egne anlægsmidler.
Det gjaldt også ombygning af den del af Kolding Sygehus, som ikke var en del af kvalitetsfondsbyggeriet.
 
Akutstrukturen kan imidlertid ikke stå alene. Parallelt hermed omdannes sygehusene i Vejle, Svendborg og
Sønderborg til specialsygehuse. De skal medvirke til, at akutsygehusene koncentrerer ressourcerne især om
akutte tilfælde og dermed undgår at blive for store og uoverskuelige. På en lang række områder kan specialsygehusene
omvendt koncentrere sig om planlagt aktivitet.
 
Heller ikke projekter på psykiatriområdet opnåede støtte fra kvalitetsfonden. I 2010 besluttede regionsrådet derfor at fremrykke investeringer for dels at forbedre forholdene for patienter og medarbejdere, dels at høste driftsmæssige gevinster tidligere end forudsat.
 
Udbygning af retspsykiatrien i Middelfart og nye afdelinger i Aabenraa, Esbjerg og Odense finansieres derfor af egne midler. For at fremskynde etablering af en ny psykiatrisk afdeling i Vejle er projektet gennemført som OPP. Også voksenpsykiatrien i Nyt OUH og ny køkkenfunktion i Odense gennemføres som OPP. Fra satspuljen 2015-2018 vedr. psykiatrien er opnået tilsagn om i alt 207 mio. kr. til seks projekter, bl.a. til etablering af lokalpsykiatriske centre.
 
Investeringerne på det sociale område følger den boligplan, som regionsrådet har vedtaget, så alle voksne brugere over en årrække tilbydes en to-rums bolig med eget bad og toilet.

Løbende behov for (gen)investeringer i apparatur og it

Værdien af regionens samlede kapitalapparat udgør 13,0 mia. kr. Ud over en meget stor bygningsmasse er sygehusvæsenet også karakteriseret ved at være meget kapitalintensivt, hvad angår apparatur, it m.v. Der er derfor behov for løbende at udskifte apparatur m.v. Dels fordi medicoteknisk apparatur ofte har en relativ kort, teknologisk levetid, dels af hensyn til patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen. Hertil kommer behovet for at nyanskaffe apparatur, bl.a. fordi nye behandlingstilbud ofte forudsætter investeringer.
 
Samtidig bidrager investeringerne til mere effektive arbejdsgange m.v. og understøtter på den måde
sygehusenes omkostningseffektivitet. Det gælder også forbedringer af arbejdsmiljø, energistandarder m.v.
 
På it-området investeres aktuelt en ny, elektronisk patientjournal, EPJ SYD, hvortil kommer en lang række andre investeringer i it/digitalisering samt cybersikkerhed, bl.a. som led i den strategi og de pejlemærker, der er aftalt med regeringen i de årlige økonomiaftaler.

Anlægsloft

Økonomiaftalen indeholder et loft for de budgetterede anlægsudgifter (brutto) på Sundhed. Hertil kommer
afløb vedr. projekter med støtte fra kvalitetsfonden.
 
Som følge af tidsforskydninger m.v. har afløbet vedr. kvalitetsfondsbyggerierne været ca. 110 mio. kr. lavere
end oprindeligt forventet. Også øvrige anlægsudgifter ligger under regionens andel af det aftalte udgiftsloft som følge af tidsforskydninger m.v.

Stabil likviditet

Pengestrømsopgørelsen viser, hvordan drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne i året påvirker regionens likviditet.
 
I det omkostningsbaserede driftsresultat indgår som nævnt beregnede omkostninger, der ikke udgør et træk på likviditeten. Det gælder fx afskrivninger, optjente feriepenge og hensættelser til pension til tjenestemandsansatte. Korrigeret herfor udviser driften en positiv virkning på likviditeten på 700 mio. kr. Omvendt udgør investeringer i bygninger, apparatur og it m.v. et træk på likviditeten på -944 mio. kr. netto.
 
Øvrige likviditetsforskydninger udgør 211 mio. kr. Ud over afdrag på hhv. optagelse af lån indgår heri bl.a. også hensættelse til kvalitetsfondsbyggerierne og forbrug heraf, forskydninger i kortfristede mellemværender samt øvrige finansielle poster.

Likviditet

Likviditeten, opgjort ved årets udgang, er stort set uændret i forhold til 2018.
 
Gennemsnitslikviditeten har været stigende i 2019. I gennemsnit over hele året – dvs. opgjort efter den såkaldte kassekreditregel – har likviditeten været på 2.598 mio. kr.

Balancesum på 17,3 mia. kr.

Ved udgangen af 2019 er regionens samlede balance på 17,3 mia. kr.
 
Regionens bygninger med apparatur, inventar m.v. repræsenterer en samlet værdi på 13,0 mia. kr. Værdien heraf er vokset i 2019 som udtryk for, at de samlede investeringer overstiger afskrivningerne.

Værdien af varebeholdninger og fysiske anlæg til salg udgør knapt 0,4 mia. kr. Kortfristede tilgodehavender er faldet og udgør godt 1,5 mia. kr. Langfristede tilgodehavender udgør stort set
uændret 1,1 mia. kr., især i form af deponeringer til egenfinansiering af kvalitetsfondsbyggerier.
 
Der er hensat godt 7,0 mia. kr., hvoraf langt hovedparten vedrører pensionsforpligtelsen over for tjenestemandsansatte.
Hensættelserne hertil er forøget med ca. 0,8 mia. kr. på baggrund af en ny, aktuarmæssig
beregning ultimo 2019. Øvrige hensættelser vedrører arbejdsskader og patienterstatninger samt meddelte tilsagn til tredjepart vedr. projekter under Regional Udvikling.
 
Den kortfristede gæld er stort set uændret og udgør knapt 4,8 mia. kr., hvoraf feriepengeforpligtelser, inkl.indefrosne feriemidler, tegner sig for ca. 2,0 mia. kr.

Regionens langfristede gæld er først og fremmest gæld, overtaget fra de tidligere amter. Denne del af
gælden er nedbragt med ca. 1,5 mia. kr. siden 2009. Der er i 2019 optaget lån på 126 mio. kr. til delvis
refinansiering af afdrag.
 
Siden 2014 er optaget lån til delvis egenfinansiering af regionens kvalitetsfondsbyggerier. Gælden vedr. leasede aktiver skal bl.a. ses i sammenhæng med, at den nye psykiatriske afdeling i Vejle, opført som OPP-projekt, i 2017 er indregnet som aktiv og passiv på balancen efter samme principper som leasede aktiver. Fra 2019 indgår indefrosne midler i forhold til Lønmodtagernes Feriemidler tillige som langfristet gæld.
 
Regionens egenkapital er ved årets udgang på godt 1,2 mia. kr., inkl. tidligere års resultater. Faldet heri i forhold til 2018 skal især ses i sammenhæng med forøgede hensættelser til tjenestemandspensioner.

Mål og resultater

Nationale mål for sundhedsvæsenet

Regeringen, Danske Regioner og KL indgik i 2016 en politisk aftale om otte nationale mål for sundhedsvæsenet,
indeholdende såvel kvalitetsmål som mål for sundhedsvæsenets udvikling.

De otte nationale mål er:

• Bedre sammenhængende patientforløb
• Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
• Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
• Behandling af høj kvalitet
• Hurtig udredning og behandling
• Øget patienttilfredshed
• Flere sunde leveår
• Mere effektivt sundhedsvæsen.

For hvert af de overordnede mål er fastlagt et antal målepunkter (indikatorer). Seneste, årlige status vedrører 2018 og viser følgende resultater for Region Syddanmarks sundhedsvæsen:

• Positiv udvikling på 16 målepunkter
• Uændret udvikling på 7 punkter
• Negativ udvikling på 12 punkter, sammenlignet med året før.

På 20 ud af 37 målepunkter ligger resultaterne over landsgennemsnittet og på 6 punkter på niveau hermed.

Danmarks bedste hospitaler

Tidsskriftet Dagens Medicin har for 13. gang kåret Danmarks bedste hospitaler. Kåringen sker på baggrund af dels kliniske data om behandlingskvaliteten, dels patienttilfredsheden.
 
På ranglisten ligger Vejle Sygehus på 1. pladsen blandt mellemstore hospitaler og scorer med 96,7 ud af 100 samtidigt højest blandt alle landets hospitaler. Vejle Sygehus lå også øverst i 2014 og 2016-2017 og haft 2. pladser i 2015 og 2018.
 
Blandt de store hospitaler ligger Odense Universitetshospital på 2. pladsen, som det også var tilfældet de tre foregående år.
 
Sønderborg Sygehuse med en 2.plads rykket op i toppen blandt mindre hospitaler.
 
Samtidig kåres også de sygehuse, der tilbyder den bedste behandling inden for 25 lægelige specialer. Her tegner sygehusene i Region Syddanmark sig for hele 30 ud af landets bedste 61 behandlinger: Ni vindere på
Vejle Sygehus, seks på Sønderborg Sygehuse, fem på Odense Universitetshospital, fire hver på sygehusene i Esbjerg og Aabenraa, to på Kolding Sygehus samt en på Svendborg Sygehuse.

Tilfredsstillende resultat

Også i 2019 har der været budget- og aftaleoverholdelse for Sundhed og Regional Udvikling.
 
Alle sygehuse har positive driftsresultater, ligesom gæld, oparbejdet i tidligere år, nu er afviklet. Resultaterne skal også vurderes i lyset af, at der er: 
 
foregået tilpasning til fremtidige, nye driftsniveauer, når forudsatte effektiviseringsgevinster ved at tage nye sygehusbyggerier i brug skal indfris gennemført interne omstillingsprocesser herudover
håndteret ekstraordinære forhold i øvrigt.

Som følge af konsolideringen af regionens samlede økonomi i 2018 er frigjort midler til ekstraordinære
investeringer i 2019 i apparatur, bygningsmasse m.v. for i alt 436 mio. kr. Heri indgår bl.a. 159 mio. kr. til renovering af sygehusenes tekniske installationer og 73 mio. kr. til forbedringer af arbejdsmiljø og sikkerhed samt hygiejne. Desuden er afsat midler til initiativer i forhold til regionens digitaliseringsstrategi samt kommende klimastrategi.
 
Samtidig er inden for årets udgiftsloft håndteret markant stigende udgifter til medicintilskud ud over det skøn, der lå til grund for økonomiaftalen for 2019.
 
Også i 2019 har det været muligt at konsolidere regionens samlede økonomi i et flerårigt perspektiv på
baggrund af midlertidige råderum, hvilket alt andet lige vil bidrage til balance i regionens budget også i 2020.
 
Som led i regionens overordnede, langsigtede økonomiske politik er således fremrykket indkøb, anskaffelser m.v., hvilket bidrager til at lette presset på regionens samlede økonomiske rammer – drift og anlæg – i de kommende år.
 
Fremrykkede initiativer omhandler bl.a. (gen)investeringer i medicoteknisk apparatur og understøtter dermed regionens mål om et fortsat højt investeringsniveau. Dels for at fastholde værdien og funktionaliteten af et meget stort kapitalapparat, dels for at bidrage til høj genanvendelighed af apparatur, løst inventar m.v. ved indflytning på Nyt OUH.
 
Løbende investeringer i bygninger, apparatur og it er en central forudsætning for, at borgerne i Syddanmark fortsat kan tilbydes en god og sikker behandling på regionens sygehuse. Investeringerne bidrager samtidig til, at sygehusene kan fastholde omkostningseffektiviteten.
 
Samtidig har udviklingen været positiv eller uændret for hovedparten af målepunkterne vedr. de nationale mål for sundhedsvæsenet, ligesom patienttilfredsheden generelt er høj.
 
På den baggrund vurderes det samlede resultat for 2019 for Region Syddanmark overordnet set at være tilfredsstillende.
 
Ved indgangen til 2020 har Region Syddanmark fortsat en stabil driftsøkonomi i balance. Resultatet udgør dermed et solidt udgangspunkt for at håndtere de udfordringer, som regionen står over for.

2020 bliver et ekstraordinært år

Corona-epidemien

I skrivende stund pågår meget omfattende og gennemgribende omlægninger af sygehusenes almindelige drift for at ruste dem og hele sundhedsvæsenet til at håndtere konsekvenserne af den igangværende COVID-19-epidemi.
 
Regeringen og Danske Regioner har den 26. marts 2020 indgået aftale om tiltag vedr. regionernes økonomi i lyset af CIVID-19. Baggrunden er et fælles ønske om at understøtte danske virksomheder og dansk økonomi gennem krisen.
 
Et element i aftalen er, at regionerne i 2020 sættes fri af det aftalte anlægsloft.
 
Jf. aftalen er regionerne ”i en særlig situation, hvor fokus er på at håndtere den sundhedsmæssige indsats mod COVID-19, og hvor en stor del af aktiviteten i den kommende tid vil blive påvirket af indsatsen mod COVID-19. Det gælder også for planlagte investeringer, hvor investeringer kan blive udskudt for at understøtte sikker og stabil drift af sygehusene. Regionerne vil så vidt muligt opretholde arbejdet med de kvalitetsfondsstøttede projekter.

Danske Regioner har tilkendegivet, at regionerne i videst muligt omfang vil søge at gennemføre alle øvrige planlagte investeringer under hensyntagen til, at den nødvendige hospitalsdrift opretholdes. Samtidig vil regionerne søge at fremrykke andre investeringsprojekter, der ikke påvirker hospitalsdriften, og som alligevel skulle være udført i de kommende år.
 
Regeringen vil på den baggrund ekstraordinært i 2020 sætte regionerne fri af det aftalte anlægsloft mellem regeringen og Danske Regioner, som for 2020 udgør 2,5 mia. kr. Det betyder, at regionerne får fri mulighed for at fremrykke investeringer, som alligevel skulle være udført i de kommende år, så beskæftigelse kan understøttes her og nu. Parterne er enige om, at fremrykningen skal målrettes projekter, der kan i gangsættes hurtigt og som udgangspunkt afsluttes i 2020. Det vil medvirke til at understøtte beskæftigelsen her og nu.” 

Et andet element i aftalen er, at offentlige indkøb skal understøtte virksomhederne. Fx har regionerne
således besluttet at fremrykke betalinger i forhold til de normale betalingsfrister for op mod 1½ mia. kr.
Regionerne vil endvidere have fokus på at behandle nye fakturaer hurtigst muligt – lige som statslige
institutioner er blevet opfordret til.
 
Af aftalen fremgår også, at ”Danmark står i en helt ekstraordinær situation. Regeringen følger udviklingen nøje og vil sikre, at der tages de fornødne skridt, og at de nødvendige ressourcer til at finansiere indsatser i 2020 i forhold til COVID-19 er til stede.
 
Regeringen og Danske Regioner ønsker, at der tages de nødvendige skridt for at bekæmpe den sundhedsmæssige krise, der følger af COVID-19 her og nu. Indsatsen kan også have betydning for regionernes arbejde i 2021 fx i form af afledte pukler som følge af udskudte operationer mv. Regeringen vil sikre, at der er finansiering i regionerne til den ekstraordinære indsats til COVID-19-relaterede tiltag.

Regeringen vil i lyset af situationens helt særlige karakter anvende sin administrative bemyndigelse i
budgetlovens § 12 til via bekendtgørelse at undtage COVID-19-relaterede udgifter i 2020 fra udgiftslofterne. I stat, kommuner og regioner vil de tilførte midler således kunne afholdes uden at fortrænge øvrige udgifter.
 
Regeringen og Danske Regioner vil være i løbende dialog om regionernes situation i relation til COVID-19 og udmøntningen af de initiativer, som regeringen og Folketinget iværksætter. Parterne vil drøfte de samlederammer om regionernes økonomi i 2020 og 2021 i forbindelse med de kommende økonomiforhandlinger.”
 
Det er umuligt at gisne om omfanget og varigheden af epidemien og dermed også, hvad de COVID-19-relaterede merudgifter løber op i. Det er heller ikke muligt at vurdere, hvordan og i hvilket omfang de afledte virkninger vil påvirke såvel enkeltområder som regionens samlede økonomi på sundhedsområdet.
 
Dog kan allerede nu slås fast, at den midlertidige suspension af patientrettighederne vedr. hurtig udredning og behandling og deraf følgende udskydelse af planlagt, ikke-akut aktivitet i form af undersøgelser, behandling og kontroller vil føre til venteliste-pukler, som vil skulle afvikles over en længere periode, når driftssituationen atter er normaliseret.

Udfordringer herudover

Uafhængigt heraf står Region Syddanmark ved indgangen til 2020 over for en række udfordringer.
Udfordringer af primært økonomisk karakter omfatter bl.a.:

• Fortsat stigende udgifter til medicin
  Udgifterne til sygehusmedicin og tilskud til receptpligtig medicin løber i 2019 op i knapt 3,3 mia. kr. og tegner sig dermed for godt 13 pct. af regionens samlede sundhedsudgifter. Skøn for væksten i de
  samlede udgifter hertil er derfor et centralt element i de årlige økonomiforhandlinger med regeringen. Væksten i udgifterne til sygehusmedicin har i 2019 været meget afdæmpet, nemlig 0,4 pct., især
  sammenholdt en gennemsnitlig, årlig vækst på 8 pct. i årene 2016-2018. På baggrund af centrale skøn i forbindelse med økonomiaftalen er i 2020 budgetteret med en vækst på 4 pct.
  Derimod er udgifterne til medicintilskud steget væsentligt og endt 69 mio. kr. højere end det skøn, der lå til grund for økonomiaftalen for 2019, svarende til knapt 6 pct. 2019-resultatet ligger dermed samtidig over det skønnede og budgetterede niveau for 2020.
• Nærhedsfinansiering
  Den hidtidige statslige aktivitetspulje er fra 2019 afløst af en ny nærhedsfinansiering.
  For at beholde den fulde finansiering herfra skal den enkelte region leve op til mindst tre af fire aftalte mål. Opfyldes færre end tre, skal regionen for hvert manglende mål aflevere 1/3 af finansieringen. For
  Region Syddanmark svarer det til ca. 110 mio. kr. Der er iværksat fem initiativer, som skal bidrage, at der i Region Syddanmark arbejdes i den rigtige retning for at opfylde de opstillede mål for nærhedsfinansieringen. Effekten heraf kendes dog aktuelt
  ikke som følge af manglende aktivitetsdata efter overgangen til det nye landspatientregister LPR3. I økonomiaftalen for 2020 er derfor aftalt, at der derfor ikke fortages efterregulering af den udbetalte nærhedsfinansiering for 2019.
• Usikkerhed om aktiviteten på sygehusene
  Overgangen til det nye landspatientregister LPR3 betyder, at der endnu ikke foreligger valide, DRGgrupperede data for aktiviteten på regionens sygehuse fra marts 2019 og frem og fra februar 2019 og frem for aktiviteten på sygehuse i øvrige regioner samt private sygehuse. Det er derfor vanskeligt at lave valide skøn for aktiviteten og dermed dels afregningen herfor i forhold til egne sygehuse, dels udgifter hhv. indtægter i forhold til andre regioner samt private sygehuse. Mellem regionerne er aftalt, at der sker en løbende a conto-afregning, baseret på aktiviteten i 2018, omregnet til 2019-takster. Som konsekvens heraf påregnes i 2020 at skulle ske en efterregulering vedr. aktiviteten i 2019.
• Øgede overførsler fra 2019
  Overførslerne fra 2019 er øget markant, bl.a. i lyset af sygehusenes positive driftsresultater. De seneste to år er overførselsomfanget således mere end fordoblet og udgør nu ca. 2,5 pct. af sundhedsområdets samlede driftsbudget. Som følge af budgetlovens snævre, ét-årige perspektiv udgør større udsving i overførsler til hhv. fra det enkelte år imidlertid en særskilt, styringsmæssig udfordring. I praksis betyder det, at virkningen af konsolideringen i 2019 – alt andet lige – forlods er disponeret til at ”inddæmme” risikoen for et lavere overførselsomfang fra 2020 til 2021. Det vil i så fald reducere mulighederne for konsolideringstiltag i 2020, fx i form af ekstraordinære renoveringer, bl.a. for også at bidrage til det ønskede og nødvendige råderum til håndtering af engangsudgifter i årene omkring ibrugtagningen af Nyt OUH. For at reducere overførselsomfanget til 2020 er derfor åbnet op for, at sygehuse, hvor 2019-resultater også afspejler en begyndende tilpasning til effektiviseringskravene ved nye sygehusbyggerier, kan anvende mindreforbruget til en gradvis indfasning af effektiviseringer over flere år.
• Løbende (gen)investeringer i apparatur m.v.
  Region Syddanmark samlede, medicotekniske ”apparaturpark” har en aktuel værdi på over 4 mia. kr. Givet en gennemsnitlig, teknisk/teknologisk levetid for apparaturet på ti år betyder det, at der årligt skal investeres i størrelsesordenen 400 mio. alene for at fastholde værdien og funktionaliteten heraf og undgå efterslæb, akutte/driftskritiske nedbrud m.v. Hertil kommer egentlige nyinvesteringer i apparatur, bl.a. affødt af nye behandlingstilbud. Holdt op mod regionens aktuelle anlægsloft er konsekvensen, at apparaturanskaffelser i et betydeligt omfang vil skulle finansieres via driften som leasing, bl.a. i sammenhæng med den løbende, økonomiske konsolidering.
• Nyt OUH
  Frem mod ibrugtagningen af nye sygehusbyggerier skal forudsatte effektiviseringsgevinster gradvist realiseres. Samtidig vil der skulle afholdes udgifter til planlægning og gennemførelsen af selve flytningen, dobbeltdrift i en periode på to matrikler m.v.
  I budgetlovens snævre, étårige perspektiv skal dette samtidig ske inden for det aftalte udgiftsloft for de enkelte år. I regionens langsigtede, økonomiske planlægning er der derfor allerede begyndt at blive taget højde herfor, bl.a. ved via den løbende konsolidering at frigøre drifts- og anlægsmidler hertil.
• Ny ferielov betyder faldende likviditet
  Med den nye ferielov indføres fra september 2020 et system, baseret på samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder ferie over samme periode. For at undgå afholdelse af to ferieår samtidig indgår i de nye regler, at feriemidler, optjent i perioden sept. 2019-aug. 2020, indefryses og først udbetales, når den enkelte lønmodtager når folkepensionsalderen.
  For såvel private som offentlige arbejdsgivere indebærer det hidtidige feriesystem til en betydelig, opsparet likviditet. Det skyldes, at arbejdsgiverne kan beholde lønmodtagernes opsparede feriepenge fra optjeningsårets start frem til, at midlerne skal udbetales i forbindelse med, at ferien afholdes det efterfølgende år. Da udbetalingen det efterfølgende år modsvares af fornyet opsparing af feriepenge til det kommende år, er likviditetsvirkningen alt andet lige permanent.
  Jf. bemærkningerne til loven betyder den nye ordning med samtidighedsferie, at arbejdsgiverne mister hovedparten denne likviditet. De indefrosne feriemidler svarer til 12,5 pct. af lønnen i opsparingsperioden. Jf. regnskab 2018 beløb skyldige feriepenge for Region Syddanmarks vedkommende sig til alt knapt 1,9 mia. kr., inkl. skyldige feriepenge vedr. 6. ferieuge.
  Selv om afviklingen af indefrosne midler og indbetaling heraf til Lønmodtagernes Feriemidler sker over en længere årrække, bliver konsekvensen – alt andet lige – uvægerligt, at likviditeten falder så meget, så den ikke længere lever op til budgetlovens krav om minimum 1.000 kr. pr. indbygger i gennemsnit over de seneste 12 måneder.
  Da der er tale om et fælles vilkår for alle regioner (og kommuner), forudsættes problemstillingen håndteret og løst i forbindelse med kommende års økonomiforhandlinger.

Personale

Det samlede personaleforbrug udgør 25.328 årsværk, hvilket er 469 flere end i 2018.
 
Antallet af årsværk er steget inden for såvel Sundhed som det sociale område.

Introduktion af nyuddannede

I aftalen om budget 2019 er prioriteret 9 mio. kr. årligt til introduktion af nyuddannede eller nyansatte
sygeplejersker i de fælles akutmodtagelser (FAM), på de medicinske afdelinger samt i psykiatrien. Nye
medarbejdere får hermed en mere tryg start i deres job og kommer ikke for tidligt til at stå alene med
ansvaret.
 
Afdelingerne oplever, at indsatsen for at forbedre introduktionen gør en betydelig forskel, og at de nye
medarbejdere sætter pris en god oplæring og trives i deres introduktionsforløb. I budget 2020 er der derfor prioriteret yderligere midler til at udvide indsatsen til andre områder og faggrupper.

Uddannelse

Ud over kerneopgaven varetager regionens sygehuse også en betydelig uddannelsesopgave.
Flere tusinde elever og studerende er hvert år i praktikophold som led i deres uddannelse. Der er uddannet praktikvejledere og uddannelsesansvarlige, som i det daglige står for introduktion, vejledning og feedback til de uddannelsessøgende. Herudover ansættes yngre læger i formaliserede uddannelsesforløb med sigte på speciallægeanerkendelse.
 
Ud over at bidrage til indholdet i uddannelsen gennem kvalitet i praktikopholdet skal Region Syddanmark også løbende overveje, om den nuværende dimensionering af uddannelserne er hensigtsmæssigt afstemt med den aktuelle rekrutteringssituation og behovet fremadrettet.

Sygefravær

Der arbejdes fortsat med initiativer centralt som decentralt, der kan nedbringe sygefraværet yderligere. Der arbejdes bl.a. med ledernes håndtering af sygefravær, herunder dilemmaer i forbindelse med både kort og langt sygefravær samt på at skabe en afdelingskultur med fokus på forbedringer af den forebyggende indsats.
 
Målet er et sygefravær på maksimalt 4,1 pct. for regionen under ét. Sygefraværet er nedbragt fra 5,1 pct. i 2009 til nu 4,4 pct. i 2019.

Ansættelse på særlige vilkår

Regionsrådet har fokus på de mange personer, som står uden for arbejdsmarkedet. Personer, der har
ressourcer, og som aktivt kan sættes i spil på Region Syddanmarks arbejdspladser og være med til at skabe værdi for patienter og borgere.

Regionsrådet har derfor vedtaget en strategi, der skal sikre flere ansatte på særlige vilkår i Region
Syddanmark. Det gælder såvel fleksjobbere som ekstraordinært ansatte, herunder personer i skånejob eller løntilskudsjob ved ledighed. Ambitionen er at øge antallet af ansatte på særlige vilkår med 50 pct. i forhold til niveauet i 2015 og dermed tilbage til niveauet for 2010.

Ved indgangen til 2020 er ansat 551 personer på særlige vilkår. Heraf er 484 ansat i fleksjob, hvilket er 22 flere end i 2010.

Indkøb

Effektive indkøb skal frigøre ressourcer

Effektive indkøb skal understøtte regionens kerneopgaver og bidrage til, at regionen får mest muligt for
pengene, opnår besparelser og anvender de løsninger, der – ud fra en totaløkonomisk betragtning – giver den bedste økonomi og kvalitet.
 
Region Syddanmark optræder som én indkøbsorganisation, der gennemfører fælles indkøb, opnår stordriftsfordele og reducerer de administrative omkostninger, der er forbundet med at gennemføre indkøb.

Strategisk Indkøb

Strategisk Indkøb er regionens videnscenter inden for konkurrenceudsættelse af varer og tjenesteydelser, udbudsjura, controlling og kontraktstyring. Grundlaget herfor er, at Strategisk Indkøb har stærke miljøer med en bredde, der til enhver tid sikrer faglig bæredygtighed.
 
Afdelingen udbyder og indgår regionale, fællesregionale samt tværoffentlige indkøbsaftaler om varer og tjenesteydelser og varetager den udbudsjuridiske rådgivning og kategoristyring. Afdelingen indgår i logistiske projekter på regionsniveau og i samarbejde med den enkelte sygehusenhed og dataunderstøtter forsyningskæden.

Afdelingen har ansvaret for at udvikle og vedligeholde regionens indkøbs-system (ILS) og kontraktstyringssystem. Afdelingen har ansvaret for regionens ca. 150.000 varestamdata med hensyn til validitet og funktionalitet. Derudover beregnes besparelsespotentiale på indgåede aftaler samt styring og drift af egne ca. 650 aftaler.

Besparelser på indkøbsområdet

Regionerne skal som en del af økonomiaftalen effektivisere for i alt 1,5 mia. kr. årligt i 2020 i forhold til 2015. Region Syddanmark skal frem mod 2020 årligt hente 69 mio. kr. i indkøbseffektiviseringer.
Regionen arbejder på en række indsatsområder for at finde besparelserne, bl.a.:

• øget konkurrenceudsættelse af varer og tjenesteydelser gennem flere fællesudbud med de øvrige regioner
• forhandling af aftaler på områder, der ligger under udbudsgrænsen
• øget fokus på varestamdata og systemunderstøttelse – øget anvendelse af aftalerne
• mere fokus på kategoristrategi, kontrakt- og leverandørstyring
• fokus på hele forsyningskæden og værdi for sygehusene og institutionerne
• øget fokus på KPI og måling af fremdrift
• indhentning af indkøbsbesparelser fra hele regionen

samtidig med, at indsatserne skal bidrage til at skabe øget værdi og understøtte regionens samlede forretning.

Indsatsområderne er i tråd med ”Regionernes fælles strategi for indkøb frem mod 2020” fra 2015 og
”Regionernes fælles strategi for forsyningslogistik frem mod 2022” fra 2017. Der er arbejdet videre med indsatsområderne i 2019.
 
Regionens kontraktsystem er udrullet, så den nu dækker hele organisationen og giver et samlet overblik over regionens indkøbskontrakter og mulighed for en endnu bedre kontraktstyring. Der er registreret over 850 kontrakter, hvor Strategisk Indkøb står for ca. 650 af de regionalt dækkende aftaler.
 
I 2019 er estimeret indkøbsbesparelser for indtil videre godt 29 mio. kr. på Strategisk Indkøbs udbud og prisaftaler. Tallet er foreløbigt, da der hertil skal lægges besparelser i forhold til bl.a. vaskeriydelser og tolkebistand til Praksisområdet. Anvendelsesgraden af indkøbssystemet ligger på ca. 85 pct., svarende til 650.000 varelinjer eller ca. 1,8 mia. kr., omsat gennem indkøbssystemet. Arbejdet gennem årerne med fokus på varestandardisering for at kunne udnytte stordriftsfordele har båret frugt, da 66 pct. af de indkøbte varer i dag anvendes på to eller flere sygehuse, og andelen er stigende.
 
Dog må i 2020 forventes en nedgang i antallet af udbudsforretninger som følge af ekstraordinære opgaver og udfordringer aktuelt i lyset af den igangværende corona-epidemi, hvilket vil påvirke arbejdet med at realisere indkøbsbesparelser i 2020 i negativ retning.

Regionernes Fælles Indkøb – RFI

RFI er en forpligtende samarbejdsmodel – et virtuelt indkøbsfællesskab – der faciliterer og gennemfører fælles indkøb på tværs af de fem regioner. RFI skal understøtte fremdriften og omfanget af fælles udbud og den langsigtede og strategiske planlægning af regionernes indkøb.
 
Formålet er at frigøre ressourcer gennem effektive fælles indkøb. Det sker ved at udnytte regionernes fælles købekraft og ved at harmonisere og udvikle fælles udbudsprocedurer på tværs samt ved at sikre tværgående synergi i forhold til opgaver og kompetencer. Regionerne vil arbejde aktivt for at få flere leverandører ind på markedet, herunder tiltrække nye internationale leverandører.

Effektive indkøb med fokus på ansvarlighed

Region Syddanmark indgår i Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb, hvor regionen sammen med
Region Midtjylland og en række kommuner forpligter sig til at træffe miljø- og energivenlige valg. Regionen forpligter sig dermed til at foretage grønne omkostningseffektive indkøb på en lang række områder og er dermed med til at skubbe markedet i en mere bæredygtig retning. Der udvikles løbende nye mål, fx i relation til udvikling af nye mål på byggeri- og transportområdet samt fødevareområdet.
 
Partnerskabet fungerer også som forum for erfaringsudveksling. Partnerskabet har i dag 16 medlemmer,som tilsammen repræsenterer en indkøbsvolumen på omkring 60 mia. kr.
 I aftalen om budget 2020 indgår desuden, at regionens juridiske og kommercielle indkøbskompetencer styrkes i relation til klimarigtige udbud.

Sociale klausuler

Region Syddanmark arbejder med sociale klausuler ved indkøb af serviceydelser samt inden for bygge- og anlægskontrakter. De sociale klausuler stiller krav til arbejdsvilkår og overenskomster for ansatte hos entreprenøren og evt. underleverandører.

Region Syddanmark, den 15. april 2020
Forretningsudvalget / Direktionen