Skip til primært indhold

Høring af udkast til afgrænsningsudtalelse til miljøvurdering af råstofprojekt på del af matr.nr. 3b, 14, dele af 249 og 247, matr. nr. 230, 233 243, 242, 68, 121, 201, 18 og 255 Mjøls, Rise samt 133 og 177 Nr. Ønslev, Rise i Aabenraa Kommune

Region Syddanmark har udarbejdet en afgrænsning i forhold til emner, som skal belyses og vurderes i en kommende miljøkonsekvensrapport.

Region Syddanmark har den 28. juni 2024 modtaget en ansøgning fra Bedsted Lø Grusværker ApS om tilladelse til indvinding af råstoffer på 84,6 ha på en del af matr.nr. 121, 14, 18, 201, 230, 233, dele af 242 og 247, mat. nr. 249, 255, 3b og 68 Mjøls, Rise samt 133 og 177 Nr. Ønslev, Rise i Aabenraa Kommune.

Ansøgningen er omfattet af reglerne vedr. miljøvurderinger af konkrete projekter (VVM), og derfor skal der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, før der tages stilling til, om der kan gives tilladelse til råstofgravning.

Region Syddanmark har udarbejdet et udkast til afgrænsning i forhold til emner, som skal belyses og vurderes i en kommende miljøkonsekvensrapport.

Hvad er til debat?

Regionen efterlyser ideer og forslag om miljømæssige forhold, der ønskes behandlet i det videre arbejde med miljøkonsekvensrapporten. Det er en fordel for alle parter, at flest mulige spørgsmål afklares så tidligt som muligt.

Derfor opfordres alle i denne høring til at komme med spørgsmål, bemærkninger og emner, der ønskes belyst i miljøkonsekvensrapporten.

Det er også relevant at komme med forslag i forhold til miljøpåvirkninger, der særligt bør analyseres og belyses eller viderebringe lokal viden om særlige miljøforhold og hensyn til anden planlægning.

Høringssvar


Der er frist for at komme med bemærkninger, idéer og forslag frem til og med den 28. februar 2025.

Høringsmateriale

Har du spørgsmål?


Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte råstofsagsbehandler Line Olsen lino@rsyd.dk. Du bedes skrive ”Afgrænsning af miljøkonsekvensrapport – Mjøls Vest” i emnefeltet.

APPFWU01V