Høring af udkast til afgrænsningsudtalelse til miljøvurdering af råstofprojekter hhv. på matr.nr. 1 og 185 Svenstrup Ejerlav, Svenstrup og matr.nr. 101b, 370 og 665 Svenstrup Ejerlav, Svenstrup i Sønderborg Kommune.
Region Syddanmark har udarbejdet en afgrænsning i forhold til emner, som skal belyses og vurderes i en kommende miljøkonsekvensrapport.
Region Syddanmark har den 28. marts 2022 modtaget en ansøgning fra hhv. Investeringsselskabet Als ApS og Hans Jørgen Stuck Hess om tilladelse til indvinding af råstoffer på hhv. ca. 6,2 ha på matr.nr. 1 og 185 Svenstrup Ejerlav, Svenstrup og 6,8 ha på matr.nr. 101b, 370 og 665 Svenstrup Ejerlav, Svenstrup i Sønderborg Kommune.
Ansøgningerne er omfattet af reglerne vedr. miljøvurderinger af konkrete projekter (VVM), og derfor skal der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, før der tages stilling til, om der kan gives tilladelse til råstofgravning.
Region Syddanmark har udarbejdet en afgrænsning i forhold til emner, som skal belyses og vurderes i en kommende miljøkonsekvensrapport.
Hvad er til debat?
Regionen efterlyser ideer og forslag om miljømæssige forhold, der ønskes behandlet i det videre arbejde med miljøkonsekvensrapporten. Det er en fordel for alle parter, at flest mulige spørgsmål afklares så tidligt som muligt.
Derfor opfordres alle i denne høring til at komme med spørgsmål, bemærkninger og emner, der ønskes belyst i miljøkonsekvensrapporten.
Det er også relevant at komme med forslag i forhold til miljøpåvirkninger, der særligt bør analyseres og belyses eller viderebringe lokal viden om særlige miljøforhold og hensyn til anden planlægning.
Høringssvar
Der er frist for at komme med bemærkninger, idéer og forslag frem til og med den 10. februar 2025.
Høringsmateriale
- Afgrænsningsudtalelse (1,3 mb)
- Bilag 1 Ansøgning matr 1 og 185 Svenstrup (2,3 mb)
- Bilag 2 ansøgningsmateriale matr. nr. 101b mfl. Svenstrup (9,8 mb)
- Bilag 3 graveplan (0,7 mb)
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte råstofsagsbehandler Susanne Roug Pedersen srp@rsyd.dk. Du bedes skrive ”Afgrænsning af miljøkonsekvensrapport - Svenstrup” i emnefeltet.