Skip til primært indhold

Flytning af opgaver skal afhjælpe personalemangel

I skadestuen tager specialuddannede sygeplejersker sig af behandling af mindre sår, forbrændinger og vaccinationer. Patienterne oplever kortere ventetid, og samtidig frigøres lægerne til andre opgaver.

Det er bare ét eksempel på, hvordan Region Syddanmark i dag gør brug af at flytte rundt på arbejdsopgaver mellem faggrupper på sygehusene.

Men regionen vil gerne blive endnu bedre til at flytte opgaver mellem de ansatte.

Flere undersøgelser viser, at den offentlige sektor i de kommende år vil mangle tusindvis af sygeplejersker og læger.
Den situation vil Region Syddanmark gerne imødegå ved blandt andet at kigge på de ansattes arbejdsopgaver og vurdere, hvem der bedst løser hvilke opgaver hvornår.

Torsdag den 28. februar mødes sygehusledelser, repræsentanter for medarbejderudvalg og ledere i Syddanmark på Middelfart Feriecenter for at diskutere opgaveflytning.
Overskriften for konferencen er ”Strategi for opgaveflytning i sundhedsvæsenet.”

Se katalog om opgaveflytning i Region Syddanmark her.

Yderligere oplysninger fås hos:

Jane Kraglund, sundhedsdirektør, Region Syddanmark, tlf. nr. 28 99 32 40.

APPFWU02V