Skip til primært indhold

Privatlivspolitik for Sydkørsel

SydKørsel er udviklet af Region Syddanmark for at gøre det nemmere for dig som medarbejdere at registrere din arbejdskørsel.

Sådan får SydKørsel adgang til, indsamler, bruger og deler data.

Når du downloader SydKørsel og gør brug af den, skal du være opmærksom på, at SydKørsel indsamler og anvender data, som SydKørsel henter automatisk fra regionens systemer og data, som telefonen opsamler omkring køreturen.

Når du afslutter en kørsel bliver oplysninger vedr. denne arbejdskørsel automatisk overført fra SydKørsel til regionens økonomiprogram ”SydAx”. Når oplysningerne er overført, bliver de slettet fra SydKørsel.

Appens brug af GPS

Telefonens GPS bliver brugt til at identificere adresser.

GPS’en kører i baggrunden for at kunne identificere start- og slutadresse under kørsel (Straksregistrering). GPS lokationerne bliver alene brugt til at ”oversætte” en lokation til en adresse med det formål at kunne måle afstand mellem punkterne i kørslen.

Du bliver gjort opmærksom på dette, når du anvender appen og du vil blive bedt om tilladelse til at anvende enhedens lokation, hver gang du aktiverer Straksregistrering.

Selve GPS lokationerne bliver ikke sendt nogen steder hen og de bliver heller ikke gemt nogen steder. Kørselsregistreringen, som består af de identificerede adresser, bliver sendt til Region Syddanmarks økonomisystem ”SydAx”. Når en kørselsregistrering er sendt til ”SydAx”, bliver alle GPS lokationer slettet i telefonen.

Personlige og følsomme oplysninger

SydKørsel har en krypteret udgave af brugerens cpr nummeret inde i sin token, som ligger på telefonen. Disse data er krypteret ved hjælp af HTTPS.

Regionens persondatapolitik

SydKørsel overholder i øvrigt Region Syddanmarks persondatapolitik, som er beskrevet på regionens hjemmeside.

Se regionens persondatapolitik

APPFWU01V