Skip til primært indhold

Akut-app med syddanske aner nomineret til pris

Region Syddanmarks akuthjælp-app er blevet videreudviklet til en landsdækkende udgave, der nu er nomineret til en pris i Danish App Awards 2013.

Region Syddanmarks Akuthjælp-app blev i august lanceret i en landsdækkende udgave, og den version er nu kommet i fint selskab og stiller op i Danish App Awards 2013, hvor den er nomineret i kategorien Sport and Health.

Der er i alt syv nominerede i kategorien Sport and Health, bl.a. Trygfonden Hjertestart, DGI Trænerguide og SejlSikkert, og regionrådsformand i Region Syddanmark Carl Holst glæder sig over, at regionen står bag en app, som resten af Danmark har taget til sig - og måske også kan høste en pris:

- Vi er selvfølgelig meget stolte af, at vi har udviklet en app, der både påkalder sig opmærksomhed fra borgerne og fra professionelle, der arbejder med at udvikle mobilt software. Den succes vi har haft med app’en understreger, hvor vigtigt det er, at vi hele tiden orienterer os mod borgernes behov, siger han.

Hjælpen er ved hånden

Omkring 130.000 danskere har indtil videre downloadet den landsdækkende akuthjælp-app til deres smartphones.

App’en giver brugerne et overblik over hvor og hvordan, de får den bedste og hurtigste hjælp.

Med app’en kan man blandt andet finde vej til den nærmeste akutmodtagelse eller skadestue, finde åbningstiderne for det nærmeste apotek eller telefonnummeret til den nærmeste lægevagt eller psykiatriske skadestue.

App’en er gratis og kan hentes i App Store og i Google Play ved at søge på ”AKUTHJÆLP”.

Danish App Awards finder sted på torsdag den 16. januar 2014 i København.

Yderligere oplysninger:

Regionsrådsformand Carl Holst (V), Region Syddanmark, mobil: 40 32 52 10

APPFWU02V