Skip til primært indhold

Bo Libergren formand for praksisudvalget

Udvalget vedr. praksisområdet og kommunesamarbejdet har konstitueret sig. Bo Libergren (V) er blevet formand og Margot Torp (S) er næstformand.

- Vores fokus vil fortsat være på at levere ydelser af høj kvalitet. Vi vil også fortsat fremme et bedre samarbejde mellem de 22 kommuner, sygehusene og de praktiserende læger, siger formanden, Bo Libergren.

- Vores største udfordring ligger i at sikre, at alle borgerne i regionen har en praktiserende læge. Det vil vi gøre ved at lave mere attraktive arbejdspladser for den yngre generation af læger, så de også får lyst til at arbejde i udkantsområderne og i de mindre samfund, siger Bo Libergren.

Udvalget skal i den kommende tid særligt lægge vægt på;

  • udviklingen af det tværsektorielle samarbejde
  • kapaciteten i forhold til behovet på praksisområdet. Planlægningen af praksisområdet sker i et samspil med øvrige relevante sektorer, herunder sygehussektoren og kommunerne;
  • at strukturen i praksissektoren lever op til fremtidens behov.

Det er regionsrådet der har nedsat de nye særlige udvalg, der fungerer som forberedende og rådgivende for regionsrådet. Udvalget for Praksisområdet og kommunesamarbejdet har til opgave at rådgive regionsrådet om planlægningen vedr. sundhedsområdets praksissektor, implementeringen af konkrete praksisplaner samt udviklingen af de konkrete sundhedsaftaler i samarbejde med kommunerne.

Udvalget har syv medlemmer:

Bo Libergren (V) Margot Torp (S), Poul Sækmose (K), Jytte Lauridsen (DF), Ole Larsen (S), Frede Skaaning (S), Iben Kromann Madsen (SF).

APPFWU02V