Skip til primært indhold

Psykiatri: Når børn hjælper børn

Stoltheden skinnede tydeligt igennem, da elever fra Natur- og Helhedsskolen Billesbølle i dag overrakte 27.000 kr. til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense. Eleverne har selv indsamlet pengene under en tredages triatlon.

Der var stor glæde i dag, da afdelingen fik overrakt en check på 27.000 kr. Pengene er indsamlet af børn, der af forskellige årsager har koncentrationsvanskeligheder, og som har deres daglige gang på Natur- og Helhedsskolen Billesbølle. I dagene op til påske løb, cyklede og svømmede eleverne pengene hjem ved hjælp af lokale sponsorer, som eleverne selv havde lavet aftaler med.

Carl Holst takker giverne Det er simpelt hen så flot, at I gør noget for  andre børn, der befinder sig i et stort sort hul,  og som har brug for hjælp, sagde regionsråds- formand Carl Holst. Foto: Jørgen Diswal

Carl Holst takker giverne Det er simpelt hen så flot, at I gør noget for andre børn, der befinder sig i et stort sort hul, og som har brug for hjælp, sagde regionsråds- formand Carl Holst. Foto: Jørgen Diswal

Regionsrådsformand Carl Holst var imponeret over elevernes aktive indsats for at indsamle penge til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense.

- Det er flot. Det er simpelt hen så flot, at I gør noget for andre børn, der befinder sig i et stort sort hul, og som har brug for hjælp. Mange af jer ved, hvordan det er, fordi I selv har oplevet det, og derfor betyder jeres gave rigtig meget, sagde Carl Holst.

 

Med indsamlingen til Børne- og ungdomspsykia- trisk afdeling, Odense vil man gerne skabe  opmærksomhed om den gruppe af børn og unge,  som virkelig har det svært.

Med indsamlingen til Børne- og ungdomspsykia- trisk afdeling, Odense vil man gerne skabe opmærksomhed om den gruppe af børn og unge, som virkelig har det svært.

Fokus på børn med psykiske lidelser

Natur- og Helhedsskolen Billesbølle henvender sig til normaltbegavede børn og unge med koncentrationsvanskeligheder. Formålet med den tredages triatlon har været at give eleverne en ekstraordinær succesoplevelse ved at gøre noget for at hjælpe andre. Skolen besluttede ved projektets start, at de indsamlede penge skulle gives til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense.

- Psykisk syge børn bliver ofte overset. Med indsamlingen til Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense vil vi gerne skabe opmærksomhed om den gruppe af børn og unge, som virkelig har det svært, forklarer Marianne Jørgensen, som er souschef på Natur- og Helhedsskolen Billesbølle.

Flere af eleverne kender Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense, fordi de selv har været der i ambulant behandling. Det har samtidig været en stor motivationsfaktor for eleverne at kunne samle penge ind til børn og unge, der har det endnu sværere end dem selv.

Penge til leg

De donerede penge skal bruges til at forsøde hverdagen for de indlagte patienter på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense, og der er blandt andet planer om at anskaffe cykler, computere og Nintendo Wii.

APPFWU01V