Skip til primært indhold

Corona- og influenzavaccination

Udvalgte målgrupper vil igen blive tilbudt vaccination mod covid-19 og influenza.

Covid-19 og influenzavaccination tilbydes igen til +65-årige samt udvalgte målgrupper fra den 1. oktober 2024


Når efteråret banker på døren, vil Region Syddanmark igen stå klar med et vaccinationstilbud til de borgere, der ifølge Sundhedsstyrelsen skal tilbydes covid-19- og influenzavaccinationer. Det vil ske i perioden 1. oktober - 20. december 2024.

I den kommende sæson kan man blive vaccineret på et regionalt vaccinationscenter eller hos Danske Lægers Vaccinations Service og ikke som sidste år på apotekerne.

Det vil også fremgå klart i de invitationer, borgerne modtager, hvor og hvornår de kan booke tid til vaccination.

Du kan bestille tid på www.vacciner.dk for at blive vaccineret. De regionale vaccinationscentre tilbyder også drop-in. Se på Danmarkskortet for hvilke vaccinationssteder der tilbyder drop-in samt deres åbningstider.

Sundhedsstyrelsen har i marts 2024 meldt ud, at regionerne ikke skal tilbyde influenzavaccination til børn mellem 2 og 6 år i år.

Efterårets vaccinationsindsats er planlagt i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, regionerne, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og andre myndigheder.

Du kan læse mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Du kan også læse vores pressemeddelelse: Region Syddanmark klar til vaccinationssæson

 

Hvis du allerede er blevet vaccineret, men har modtaget et påmindelsesbrev fra Sundhedsstyrelsen med opfordring til at blive vaccineret, kan du se bort fra påmindelsesbrevet. Også hvis du er vaccineret i DANFLU-2 studiet.

Hvis du er i tvivl om du er vaccineret, kan du tjekke dine vaccinationer på sundhed.dk eller i Min Læge-appen.

Hvis der ikke er registreret nogen vaccinationer selvom du er vaccineret i DANFLU-2 forskningsprojektet, skal du kontakte deres hotline: 88 30 01 02.
Åbningstid: man-tors kl. 08:30-16:00 og fredage kl. 08:30-15:00.

Den officielle invitation fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut udsendes i løbet af september til alle personer på 65 år og derover.

Mange personer har allerede modtaget breve om vaccination mod influenza og covid-19. De breve udsendes som en del af et forskingsprojekt. Hvis du har spørgsmål til disse breve eller til projektet, kan du kontakte forskningsgruppen via de kontaktoplysninger, der findes i brevene.

Først når du har modtaget invitationen fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, kan du bestille tid til vaccination på www.vacciner.dk.

Hvis du er under 65 år og anbefales vaccination, fordi du er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb, modtager du ikke en invitation fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, men du kan bestille tid på www.vacciner.dk fra den 26. september 2024.

Du kan blive vaccineret fra den 1. oktober 2024 til og med den 20. december 2024.

Du kan roligt blive vaccineret i hele perioden.

Er der ingen ledige tider, skal du ikke blive bekymret. Fra et sundhedsfagligt perspektiv er det vigtige ikke, at du bliver vaccineret med det samme, men bare at du bliver vaccineret i løbet af perioden frem til den 20. december. Regionerne og Danske Lægers Vaccinations Service lægger løbende nye tider op.

De regionale vaccinationscentre tilbyder også drop-in. Se på Danmarkskortet for hvilke vaccinationssteder der tilbyder drop-in samt deres åbningstider.

Børn i alderen 2-6 år tilbydes ikke gratis influenzavaccination i år.

Vi har i tidligere sæsoner set en høj vaccinationstilslutning blandt personer over 65 år, som er den gruppe vi primært ønsker at beskytte med vaccinationsprogrammet. Men blandt børnene, som også blev tilbudt influenzavaccination, har tilslutningen ikke været så høj, som det var håbet, og den har været faldende de seneste sæsoner, siden tilbuddet blev indført i 2021.

Baggrunden for at vaccinere raske børn mod influenza var blandt andet at mindske smitten i samfundet for på den måde at beskytte de ældre og andre risikogrupper.

Hvis ikke tilstrækkeligt mange børn bliver vaccineret, får vi ikke den smitteforebyggende effekt på samfundsniveau og derved ikke den ønskede effekt af vaccinationsprogrammet.

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det vil kræve en ekstraordinær indsats at få tilslutningen op på et niveau, der giver mening i smitteforebyggende øjemed.

Derudover er dem, vi ønsker at beskytte mod influenza, ældre og andre risikogrupper, allerede godt beskyttet mod influenza pga. deres egen vaccination.

Høj alder er den væsentligste risikofaktor for et alvorligt forløb med influenza og covid-19.

Derfor tilbyder vi som udgangspunkt ikke vaccination til personer under 65 år, med mindre de lider af en bestemt kronisk sygdom eller har en tilstand, som øger deres risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

Du kan læse mere om, hvem der er omfattet af denne anbefaling her

Hvis du er i målgruppen for vaccination, kan du udfylde en tro og love erklæring på www.vacciner.dk og derefter bestille tid til vaccination.

Er du pårørende eller værge til en borger, som ikke selv har MitID og derfor ikke booke tid til vaccination på vacciner.dk? Så kan du få en digital fuldmagt på borger.dk.

Igennem en digital fuldmagt vil man som pårørende/værge kunne følgende på www.vacciner.dk

  • Oprette tidsbestillinger til vaccination
  • Redigere tidsbestillinger til vaccination
  • Slette tidsbestillinger til vaccination
  • Udfylde tro- og loveerklæring, hvis borgeren er i målgruppen for vaccination

Hvis der allerede foreligger en digital fuldmagt, vil denne ikke virke, da værgen skal ind på borger.dk og tilvælge Digital Fuldmagt specifikt til www.vacciner.dk, igennem følgende vejledning:

  • Log på Digital Fuldmagt via www.borger.dk
  • Vælg om du vil afgive eller anmode om fuldmagt
  • Vælg hvad fuldmagten skal gælde, her vacciner.dk (det fremgår allerede på borger.dk, at vacciner.dk er muligt igennem en digital fuldmagt)
  • Underskriv med MitID eller fysisk underskrift

Dette kan gøres igennem følgende link: Giv eller anmod om Digital Fuldmagt til selvbetjeninger (borger.dk)

 

Ligesom sidste år vil et forskningsprojekt køre sideløbende med det offentlige vaccinationstilbud. En del borgere vil allerede have modtaget et brev med invitation til at deltage i DanFlu-2 forskningsprojektet.

Det er valgfrit, om man ønsker at være en del af forskningsprojektet eller ej.

Bemærk, at der i forskningsstudiet vaccineres med Moderna-vaccine mod covid-19. Dette er ikke den samme covid-19 vaccine som i det offentlige vaccinationsprogram.

Alle, der booker tid via vacciner.dk, deltager ikke i DanFlu-2-forskningsprojektet. Ved deltagelse i forskningsprojektet skal i stedet bookes tid på en anden måde, som fremgår af brevet.

Hvis du er inviteret til at deltage i forskningsprojektet, kan du læse mere her.

APPFWU02V