Skip til primært indhold

920.000 stemmesedler i trykken

920.000 stemmesedler. Så mange skal der bruges, når vælgerne i Region Syddanmark 17. november går til stemmelokalerne for at sammensætte et ny regionsråd.

Trykstarten i dag er kulminationen på flere måneders forberedelse og tilrettelæggelse. De næsten 30 ton papir i netop den papirkvalitet, som danske stemmesedler skal trykkes på, er produceret i Sverige – og er kørt til trykkeriet i Region Syddanmark på store lastbiler.

Maskinen trykker 31.000 stemmesedler i timen. Stemmesedlerne bundtes i bunker med nøjagtig 500 styk, med skilleblade for hver 100 styk og pakkes derefter i kasser til hver enkelt kommune.

Tilrettelæggelsen af produktionen har været en stor udfordring, fordi regionen, grafikere og trykkeri først fik det endelige antal kandidater og partier at vide i mandags.  

1 meter lang stemmeseddel

Stemmesedlen i Region Syddanmark er denne gang nøjagtig 1 meter lang og 22 cm bred. Den omfatter 16 partier og lister med i alt 264 kandidater.

APPFWU01V