Skip til primært indhold

Region Syddanmark løber med seerne

To eksperter fra OUH er tovholdere i en ny regional tv-serie "Den Store Dyst", hvor 10 fynboer og 10 sydjyder kæmper sig til et sundere liv.

Deltagerne skal i løbet af ni måneder kæmpe mod dårlig form, overvægt og diverse skavanker, så de bliver i stand til at gennemføre Lillebælt Halvmarathon 8. maj 2010 i den bedst tænkelige tid.

Hård kamp for et sundere liv
Det er TV2/Fyn og TV SYD der har udvalgt deltagerne, som er Kertemindes deltidsbrandmænd og reddere og medarbejdere fra Vejen Trælasthandel.

Deltagerne er blevet målt og scannet på OUH, så tv-serien kan give seerne et præcist indblik i, hvad ni måneders motion betyder for kroppen. Fra starten står det klart, at det bliver en hård kamp at træne sig op til halvmaraton-løbet. F.eks. er kun fire deltagere normal-vægtige, mens en enkelt deltager er undervægtig og resten er overvægtige.

OUHs eksperter hjælper på vej

Region Syddanmark og OUH glæder sig over tv-serien, der er blevet til i samarbejde med TV2/Fyn og TV SYD.

Den har store sundhedsmæssige perspektiver for syddanskerne, fordi den kan motivere almindelige borgere uden forudsætninger til at komme i gang med at få et sundere liv. Samtidig kan tv-serien med professionel rådgivning forebygge skader, der nemt kan opstå, hvis man i forvejen er i dårlig form eller bare begynder at træne forkert. Derfor har to eksperter fra OUH, specialeansvarlig fysioterapeut Lau Caspersen og læge Ellen Hamborg-Petersen, sagt ja til at guide deltagerne under de ni måneders træning.

- Det bliver hårdt for deltagerne, men jeg er ikke sekund i tvivl om, at de, der gennemfører, vil opleve, at det er det hele værd. Og så håber jeg selvfølgelig, at vi også får et par af seerne hevet op af sofaen, siger Lau Caspersen fra OUH.

Læge Ellen Hamborg-Petersen og specialeansvarlig fysioterapeut Lau Caspersen har ligesom TVSYDs og TV2/Fyns reportere valgt selv at løbe med i halvmaraton-løbet, så de også på den måde kan bakke op om deltagerne i Den Store Dyst. Foto: Ulrik Westphal

Læge Ellen Hamborg-Petersen og specialeansvarlig fysioterapeut Lau Caspersen har ligesom TVSYDs og TV2/Fyns reportere valgt selv at løbe med i halvmaraton-løbet, så de også på den måde kan bakke op om deltagerne i Den Store Dyst. Foto: Ulrik Westphal

Løberne i gang under deres første test.  Fotos: Ulrik Westphal

Løberne i gang under deres første test. Fotos: Ulrik Westphal

APPFWU02V