Skip til primært indhold

Høreapparatbehandling ved privat klinik

Læs om dine muligheder for at får tilskud til din høreapparatbehandling på privat klinik

Tilskuddet udgør for bevillinger efter 1. januar og indtil 31.december 2024:

  • Høreapparat på 1. øre på op til 4.386 kr. Der bliver ydet 2.000 kr. til apparat og 2.386 kr. i tilskud til høreprøve, tilpasning, service og garanti
  • Høreapparat på 2. øre på op til 2.418 kr. Der bliver ydet 2.000 kr. til apparat og 418 kr. i tilskud til høreprøve, tilpasning, service og garanti

I alt for to høreapparater bliver der således ydet et tilskud fra regionen på 6.804 kr. til høreprøve, tilpasning, service og garanti. Beløbet er inklusiv moms.

Betingelser for tilskud

Hvis det er første gang du skal have høreapparat kræver tilskuddet en henvisning fra øre-næse-hals-læge. Hvis det er mindst fire år siden du sidst har fået tilskud til eller udleveret høreapparat behøver du ikke en henvisning fra øre-næse-hals-læge.

Tilskud til genanskaffelse af høreapparat ved privat klinik inden for fire års perioden kan eventuelt bevilges efter ansøgning med dokumentation, hvis:
• Der er markant helbredsbetinget forværring af hørelsen.
• Der er legemlige forandringer eller slitage efter kort tid umuliggør anvendelse af høreapparatet
• Høreapparatet er gået tabt ved tyveri, brand eller lignende

Tilskud til genanskaffelse af høreapparat ved skifte fra offentlig til privatklinik inden for fire års perioden kræver henvisning fra den behandlende offentlige klinik.

Tilskud til høreapparater efter reglerne om helbredstillæg

Nogle folkepensionister og førtidspensionister kan via egen kommune søge om tilskuds til dækning af en del af en evt. egenbetaling ved privatkøbte høreapparater.

Læs reglerne i Social- og Integrationsministeriets skrivelse om helbredstillæg til høreapparater.

Kontakt din kommune for ansøgning om tilskud efter reglerne om helbredstillæg.

APPFWU01V