Skip til primært indhold

Dispensation for tolkegebyr på grund af sundhedstilstand

Du kan få dispensation for at betale gebyr for tolkning, hvis du på grund af din sundhedstilstand ikke er i stand til at lære dansk på tre år, eller har mistet evnen til at tale og forstå dansk. Du skal få en lægefaglig vurdering hos din egen læge. Vurderingen skal efterfølgende sendes til Region Syddanmark.

Du skal ikke betale gebyr, hvis du på grund af din sundhedstilstand ikke er i stand til at lære dansk på 3 år, eller har mistet evnen til at tale og forstå dansk. Dette kræver en lægefaglig vurdering, som skal sendes til Region Syddanmark. 

Sådan søger du om dispensation

Hvis du er berettiget til dispensation på grund af din sundhedstilstand, skal du indsende dokumentation herfor. Dokumentationen skal:

  • Være udarbejdet og attesteret af en læge. Det kan enten være din egen læge eller den læge, der er ansvarlig for din behandling på sygehuset.
  • Indeholde dit navn og CPR-nummer.
  • Tydeligt angive, at du, som følge af fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt, har mistet evnen til at lære eller anvende det danske sprog. 

Regionen dækker eventuelle udgifter til indhentning af dokumentation for den lægefaglige vurdering. Hvis du tidligere har betalt for lægeerklæring, kan du få beløbet refunderet. Du vil blive kontaktet af regionen, men kan også selv indsende dokumentation til Region Syddanmark. Se kontaktoplysninger nedenfor. 

Du skal være opmærksom på, om du skal søge dispensation flere gange

Hvis du har en varig funktionsnedsættelse og får dispensation, skal du kun søge én gang. Er der tale om en midlertidig funktionsnedsættelse, kan der kun opnås dispensation i den periode, der fremgår af erklæringen. 

Du skal indsende dokumentationen til Region Syddanmark

Du skal selv indsende dokumentationen til Region Syddanmark. Den kan sendes digitalt via borger.dk (Dette kræver log-in med MitID).

Du kan også sende dokumentationen pr. post til:

Region Syddanmark, Regnskab og Finans, Damhaven 12, 7100 Vejle

Mærk kuverten "Tolkegebyr".

Du kan også få dispensation på andre måder

Du kan også få dispensation fra tolkegebyret på andre måder. Læs mere om reglerne for tolkegebyr, og om hvilke målgrupper der er undtaget fra gebyret. 

APPFWU02V