Skip til primært indhold

Presseinvitation: Første spadestik til nyt lager til sygehuset i Esbjerg

Region Syddanmark tager onsdag 9. september 2026 første spadestik til et nyt moderne lager- og logistikcenter til Esbjerg Sygehus. Pressen er velkommen.

Lagerfaciliteterne på Esbjerg Sygehus er ikke længere tidssvarende, og der er ikke mulighed for at bygge dem om, så de opfylder fremtidens krav til effektive arbejdsgange, hygiejne og arbejdsmiljø. Derfor har regionsrådet bevilget cirka 90 mio. kr. til et nyt moderne lager. 

Esbjerg Sygehus ligger midt i Esbjerg, og på grund af sygehusets centrale placering er der ikke plads til et nyt stort lager på grunden. Derfor bliver det nye lager bygget i Edison Park cirka 10 minutters kørsel fra sygehuset, hvor lastbiler har lettere ved at komme til og fra. Lager- og logistikcentret bliver på omkring 2500 m2. 

Første spadestik til det nye lager bliver taget onsdag 9. september 2026, kl. 13 på Edison Park 13, 6715 Esbjerg N. 

Ved spadestikket vil blandt andet regionsrådsformand Bo Libergren (V) og Mette With Hagensen (S), der er formand for Sundhedsråd Sydvestjylland, holde taler. 

APPFWU02V