Skip til primært indhold

Informationsmøder for kandidater til regionsrådet

Region Syddanmark holder to informationsmøder for syddanske borgere, der overvejer at stille op til regionsvalget i november. Møderne afholdes i regionshuset i Vejle.

16. november 2021 er der regionsvalg.

Men allerede i september skal borgere, der overvejer at stille op til regionsvalget, melde deres kandidatur ved at aflevere en kandidatliste.

Derfor inviterer Region Syddanmark nu til informationsmøder for alle, der overvejer at stille op som kandidater ved regionsvalget i 2021. På møderne kan de fremmødte få indblik i regionens vigtigste opgaver og de vilkår, regionen arbejder under.

Informationsaftenerne finder sted torsdag 24. juni kl. 18.30 -20.30 og mandag 30. august 2021 kl. 18.30-20.30 i regionsrådssalen i Regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle.

Programmet vil være det samme for begge informationsaftener.

Yderligere information

Marianne Kold Hansen , Regionssekretariat og jura, Region Syddanmark, telefon 29 20 14 38

APPFWU01V