Skip til primært indhold

De større byer i Syddanmark er magneter for tilflyttere

De større byer i Region Syddanmark vokser. Det fremgår af den nye publikation ”KONTUR 2020 Syddanmark”, som viser udviklingen i Region Syddanmark i tørre tal. Her kan man også læse, hvad borgerne tjener, hvor lang tid de lever, hvordan det går med udviklingen af arbejdspladser og meget, meget mere.

Der var 1.223.000 indbyggere i Syddanmark i tredje kvartal 2020, og regionen har haft en positiv befolkningstilvækst på 1,5 procent fra 1. kvartal 2015 til 2. kvartal 2020.

Det viser publikationen ”KONTUR 2020 Syddanmark”, som regionen netop har offentliggjort.

Her kan man bl.a. læse, at det især er de større byer som Odense, Vejle, Kolding og Fredericia, der vokser mest. Det viser sig også, at mindre byer, der ligger i nærheden af større byer, er attraktive at flytte til. Det er fx byer som Bellinge ved Odense, Brejning ved Vejle og Strib ved Fredericia.

Styrker skal højne attraktivitet

Analysen viser, at de fleste tilflyttere kommer fra Aarhus, København og Hedensted kommuner.

Formand Søren Rasmussen (DF), Udvalget for regional udvikling i Region Syddanmark, konstaterer, at nogle byer i regionen også er udfordret af negativ befolkningstilvækst og siger:

- Den aktuelle viden, vi får i den årlige KONTUR, er med til at understøtte de beslutninger, vi tager om den regionale udvikling. I vores nye strategi for regional udvikling vil vi fx udnytte de mange syddanske styrker til at højne regionens attraktivitet. Og i de kommende år vil vi nytænke kulturindsatsen fx som drivkraft i forhold til at øge bosætningen i regionen.

Ud over KONTUR 2020 Syddanmark – som tegner en profil af hele Region Syddanmark og de godt 1,2 mio. indbyggere – udgiver regionen konturer for alle 22 kommuner i regionen.

Fakta om syddanskerne og Syddanmark

Læs hele publikationen af KONTUR 2020 Syddanmark og KONTUR for de 22 kommuner.


Regionsrådets medlemmer, se kontaktoplysninger her

Befolkningsudvikling i Region Syddanmark 2015-2020

Befolkningsudvikling i regionen 2015-2020

Yderligere oplysninger

APPFWU01V