Telefonproblemer i forhold til lægevagten og sygehusene i Region Syddanmark
Fredag eftermiddag er der opstået periodiske telefonproblemer i forhold til at ringe til lægevagten og hovedtelefonnumrene på Region Syddanmarks sygehuse.
Problemerne betyder, at borgerne kan opleve, at forbindelsen afbrydes.
Fejlen er fundet, og der arbejdes på højtryk med at få systemet til at køre stabilt igen. Men det kan tage nogle timer.
Der er ikke problemer med at ringe 1-1-2. Men 1-1-2 skal kun bruges til akut nødstilfælde.
Hvis borgerne oplever, at forbindelsen afbrydes, opfordres de til at ringe op igen.
Fejlen er opstået hos en af regionens systemleverandører.