Skip til primært indhold

EU-kommissær besøgte Region Syddanmark og SDU

EU-kommissæren for sundhed, litauiske Vytenis Andriukaitis, besøgte i dag Region Syddanmark og Syddansk Universitet i Odense.

EU-kommissær Vytenis Andriukaitis besøgte i dag Forskerparken i Odense. Her deltog han i et møde med bl.a. regionsrådsformand Stephanie Lose (V) og formand for Anlægs- og innovationsudvalget samt medlem af det Europæiske Regionsudvalg Karsten Uno Petersen (S), inden han blev vist rundt i Forskerparken, hvor bl.a. Syddansk Sundhedsinnovation holder til.

Besøget kommer, efter kommissærens forgænger, Tonio Borg, bl.a. besøgte innovationsfaciliteterne på Odense Universitetshospital og SDU Odense i 2014. Her var baggrunden for besøget bl.a., at Region Syddanmark som den eneste danske region var blevet udnævnt til europæisk referencested for sund og aktiv aldring.

Både EU-repræsentationen og kommissærens kabinet har derfor været meget interesserede i, at den nye kommissær skulle få et indtryk af, hvordan virksomheder og institutioner arbejder sammen om fornyelse i sundheds- og velfærdssektoren, og hvordan Region Syddanmark bruger EU-midler til at understøtte indsatsen.

- Sundhedsfremme skal ske gennem hele livet, og for at sikre, at det gøres effektivt, skal sundhed indgå i alle politikker og på alle niveauer i beslutningsprocesserne. Vi skal øge bevidstheden om risikofaktorer – såsom rygning, fysisk inaktivitet, usund kost og alkoholmisbrug, siger EU-kommissær Vytenis Andriukaitis og fortsætter:

- Jeg er særligt glad for at komme til Odense og møde formanden for regionsrådet. Mit budskab er, at netop de lokale politikere har mange redskaber til rådighed til at fremme sundhed – jeg er sikker på, at de også fortsat vil være stærke fortalere for sundhedsfremme og forebyggelse.

Borgermøde på Syddansk Universitet

Efter besøget i Forskerparken deltog Vytenis Andriukaitis i et borger- og dialogmøde på Syddansk Universitet i Odense. Her var studerende, ansatte og borgere med interesse i sundhedspolitik inviteret til at debattere fremtidens sundhedsvæsen i EU, og der blev bl.a. debatteret forebyggelse og sund og aktiv aldring.

- I dag kan vi ikke nøjes med at kigge på sundhedsområdet indenfor en national ramme. Vi lever i en global verden, hvor vi deler de samme udfordringer, men hvor vi netop også i fællesskab kan finde løsninger sammen på nogle af de aktuelle sundhedsmæssige problemer, vi har. Det drejer sig blandt andet om stigende overvægt, flere og flere kronikere og en aldrende befolkning, siger prorektor på Syddansk Universitet Bjarne Graabech Sørensen og fortsætter:

- Derfor er et dialogmøde som dette vigtigt, fordi vi får mulighed for at drøfte nogle væsentlige problemstillinger, som vedrører sundhed og forebyggelse.

Godt på vej med løsninger

Regionsrådsmedlem Karsten Uno Petersen deltog i både rundvisningen i Forskerparken og mødet på Syddansk Universitet, og han mener, at Region Syddanmark er på rette vej i forhold til at løse fremtidens sundhedsudfordringer:

- I Region Syddanmark er vi godt på vej med at udvikle løsninger til at håndtere de store udfordringer, hvilket var en af grundene til, at kommissæren ønskede at besøge regionen. Konkret fortalte vi ham om de store sygehusbyggerier, der skal gøre brug af de nyeste og gennemprøvede teknologier, men som også skal kunne rumme teknologiske løsninger, der endnu ikke er opfundet, siger han.

Karsten Uno Petersen understregede samtidig nødvendigheden af fortsat støtte fra EU’s strukturfonde til at udvikle innovationssamarbejdet med større involvering af virksomhederne.

Efter EU-kommissærens besøg er regionsrådsformand Stephanie Lose glad for, at EU fortsat har fokus på Region Syddanmark som en region, der er med helt fremme, når det kommer til innovation i sundhedsvæsenet:

- I Region Syddanmark har vi i mange år haft et stort fokus på sundhedsinnovation, og vi har sammen med erhvervslivet opbygget en viden og erfaring, der placerer os i den europæiske elite på det felt. At EU-kommissæren, ligesom sin forgænger, vælger at besøge netop Region Syddanmark er en understregning af dette og en klar blåstempling af vores indsats, siger hun.

Se billeder af EU-kommissærens besøg hos Syddansk Sundhedsinnovation her (foto: Syddansk Sundhedsinnovation):

eu-kommissær vytenis andriukaitis på besøg i syddansk sundhedsinnovation

eu-kommissær vytenis andriukaitis på besøg i syddansk sundhedsinnovation

eu-kommissær vytenis andriukaitis på besøg i syddansk sundhedsinnovation Billede 2

eu-kommissær vytenis andriukaitis på besøg i syddansk sundhedsinnovation Billede 2

eu-kommissær vytenis andriukaitis på besøg i syddansk sundhedsinnovation Billede 3

eu-kommissær vytenis andriukaitis på besøg i syddansk sundhedsinnovation Billede 3

eu-kommissær vytenis andriukaitis på besøg i syddansk sundhedsinnovation Billede 4

eu-kommissær vytenis andriukaitis på besøg i syddansk sundhedsinnovation Billede 4

eu-kommissær vytenis andriukaitis på besøg i syddansk sundhedsinnovation Billede 5

eu-kommissær vytenis andriukaitis på besøg i syddansk sundhedsinnovation Billede 5

eu-kommissær vytenis andriukaitis på besøg i syddansk sundhedsinnovation Billede 6

eu-kommissær vytenis andriukaitis på besøg i syddansk sundhedsinnovation Billede 6

eu-kommissær vytenis andriukaitis på besøg i syddansk sundhedsinnovation Billede 7

eu-kommissær vytenis andriukaitis på besøg i syddansk sundhedsinnovation Billede 7

Yderligere oplysninger

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V), Region Syddanmark, tlf. 25 33 09 82

Regionsrådsmedlem Karsten Uno Petersen (S), Region Syddanmark, tlf. 21 63 11 93

Prorektor Bjarne Graabech Sørensen, Syddansk Universitet, tlf. 60 11 10 25

Kontaktoplysninger

Stephanie Lose

Regionrådsformand


25 33 09 82

Karsten Uno Petersen

Formand for Anlæg- og innovationsudvalget

Regionsrådet


21 63 11 93
APPFWU02V