Mød en minister, en formand og en dansk elev i Flensborg
Torsdag 4. januar 2018 mødes regionsrådsformand Stephanie Lose (V), Region Syddanmark, for første gang med Justits- og Europa-minister for Slesvig-Holsten Sabine Sütterlin-Waack (CDU) i Flensborg for at tale om det grænseoverskridende samarbejde.
Uddannelse på tværs af grænsen er en vigtig del af samarbejdet, og i den forbindelse besøger de to politikere handelseleven Palle Elkrog fra IBC Kolding, som er i praktik hos Imlau2Play i CITTI-PARK i Flensborg.
Palle Elkrog er en af de danske elever, som benytter sig af muligheden for at få en tysk praktikplads gennem projektet STaRForCE. Nord for grænsen er det svært for mange elever at skaffe sig en praktikplads, mens virksomhederne syd for grænsen har svært ved at finde kvalificerede praktikanter.
I projektet STaRForCE tilbydes erhvervsuddannelser, som er anerkendte og kvalificerende i begge lande. Det betyder, at dørene til arbejdsmarkedet står åbne i både Danmark og Tyskland efter endt uddannelse.
Pressen inviteres hermed til at møde regionsrådsformand Stephanie Lose (V), Justits- og Europa-minister Sabine Sütterlin-Waack (CDU), detailhandelselev Palle Elkrog, butiksindehaver Frank Imlau og projektleder Mette Lorentzen.
Mødet finder sted 4. januar 2018 fra kl. 9.30 til ca. 10.00
Mødested: Hovedindgangen ved CITTI-PARK Flensborg, Langberger Weg 4, 24941 Flensborg (navigations-adresse: Lilienthalstr. 9, 24941 Flensborg)
Yderligere oplysninger:
Kommunikationsrådgiver Astrid Westergaard, Region Syddanmark, mail: astrid.westergaard@rsyd.dk, tlf. 29 20 18 28
Udviklingskonsulent Kia Sofie Abildtrup, Region Syddanmark, mail: kisa@rsyd.dk, tlf. 29 20 11 31
Kontaktoplysning
Astrid Westergaard
Kommunikationsrådgiver
Rådgiverteamet - Koncern Kommunikation
29 20 18 28 astrid.westergaard@rsyd.dk