Lokale håndværkere skal udvide sygehuset i Kolding
Nu er der sat navne på de entreprenører, der skal stå for næste fase af udbygningen af sygehuset i Kolding til nyt akutsygehus. Af de 17 vindende entreprenører er cirka halvdelen fra lokalområdet.
Regionsrådet har på mødet i dag sat navne på de entreprenører, der skal stå for den næste fase af udbygningen af sygehuset i Kolding. Denne fase af udbygningen omfatter blandt andet en ny fælles akutmodtagelse, en ny seks-etagers sengebygning, som bygges oven på den eksisterende bygning og en ny hovedindgang.
Udbuddet var delt op i 22 entrepriser og dækker alt fra råhus, facader og tagdækning til tømrerarbejde, gulve og inventar. Budgettet for denne fase er 740 mio. kroner. I alt skal sygehuset i Kolding udbygges for 912 mio. kroner.
- Det glæder mig meget, at så mange lokale håndværkere skal være med til at udbygge sygehuset i Kolding til trekantsområdets store akutsygehus. Vi får skabt lokale arbejdspladser – og vi får skabt dem nu. Det er fremragende i en tid, hvor byggebranchen har det svært, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).
Nu tager vi hul på næste fase
I øjeblikket er man i fuld gang med at etablere flere P-pladser ved Kolding Sygehus, rive nogle af de eksisterende bygninger ned og omlægge installationer.
Når første spadestik er taget i august, kan entreprenørerne rykke ind på sygehuset og starte arbejdet med det omfattende byggeri.
Det nye akutsygehus i Kolding står helt færdigt ultimo 2015 og er klar til indflytning og drift i foråret 2016. Derefter skal de eksisterende bygninger renoveres frem til 2017.
Yderligere oplysninger fås hos:
Regionrådsformand Carl Holst (V), Region Syddanmark, mobil 4032 5210
Sundhedsdirektør Jens Elkjær, Region Syddanmark, mobil 2946 7125
 
Her er vinderne
| Firma | Opgave | 
| EMR Murer og entreprenører A/S Nørre-Snede | Råhus (Fælles Akutmodtagelse) | 
| Løgten murer og entreprenører A/S Risskov | Råhus (Sengebygning og ny hovedindgang) | 
| Tarpgaard ApS Fredericia | Facader (Fælles Akutmodtagelse) | 
| H.S. Hansen A/S Aarhus | Facader (Sengebygning og ny hovedindgang) | 
| Phønix Tag Vejle A/S | Tagdækning (Fælles Akutmodtagelse) | 
| STB BYG A/S Vejle | Tagdækning (Sengebygning og ny hovedindgang) | 
| Egil Rasmussen A/S Fredericia | Tømrer (Fælles Akutmodtagelse) | 
|   Vejle | Tømrer (Sengebygning og ny hovedindgang) | 
| Burcharth Gulventreprise A/S Kolding | Gulve (sengebygning, hovedindgang og Fælles Akutmodtagelse) | 
| Zystm A/S Herning | Inventar | 
| 
 Vojens | Maler (sengebygning, hovedindgang og Fælles Akutmodtagelse) | 
| Wicotec Kirkebjerg A/S Kolding | VVS | 
| Bravida A/S Kolding | El | 
|   Hedensted | Generator | 
| G4S A/S Kolding | ADK/AIA (adgang/alarm) | 
| Oluf Brønnum & Co A/S Herlev | Storkøkken | 
| M.J. Eriksson A/S Kolding | Gartner | 
 
									 
									