Skip til primært indhold

Personfølsomme oplysninger er fjernet

Navne og CPR-numre på patienter har ved en fejl været synlige fra internettet. Oplysningerne er nu fjernet.

En afdeling på sygehuset i Vejle har ved en fejl håndteret navne og CPR-numre på patienter, som indgår i et forskningsprojekt, så oplysningerne kunne findes på internettet. Region Syddanmark har nu fjernet oplysningerne.

- Der er sket en fejl, som vi beklager meget dybt. Vi har nu fjernet oplysninger fra det offentligt tilgængelige net. Vi skriver nu rundt til de berørte patienter og giver dem en undskyldning, siger Niels Nørgaard Pedersen, der er administrerende direktør på Sygehus Lillebælt, som sygehuset i Vejle er en del af.

De personfølsomme oplysninger skulle kun have været tilgængelige for den eller de få medarbejdere, som havde med forskningsprojektet at gøre, men er altså ved en fejl gjort synlige fra internettet. Sygehuset går nu i gang med at undersøge, hvordan fejlen kunne ske.

Region Syddanmark vil nu gennemgå procedurerne omkring håndteringen af personfølsomme oplysninger, så lignende fejl kan undgås i fremtiden.

Yderlige oplysninger:

Niels Nørgaard Pedersen, administrerende direktør på Sygehus Lillebælt, mobil 20 28 20 71

Flemming Brink, afdelingschef i Region Syddanmarks it-afdeling, mobil 29 20 17 56

APPFWU01V