Skip til primært indhold

Nyfødte nummer 50.000

Søndag formiddag kl. 11:30 fødte Kristine Mulbjerg en velskabt lille dreng på Odense Universitetshospital. Drengen, der skal hedde Nor, vejede 3.500 g og målte 52 cm og så var han nyfødte nummer 50.000 i Region Syddanmark.

I den anledning kom regionsrådsformand Carl Holst forbi i formiddags, tirsdag 12. april 2011, med blomster til de nybagte forældre samt en gave til den lille nyfødte.

Familien bor i Odense. Den 27-årige mor, Kristine, er i gang med sit biologi-speciale, men har lagt det til side for en lille stund. Nu vil hun nyde barslen de næste 9 måneder. 29-årige far Stefan regner også med at holde et par måneders barsel fra sit job som kommunikationskonsulent hos Diabetesforeningen i Odense.

Mor og far har prøvet det før, det med at blive forældre. Men tanken om at deres barn nummer to, gik hen og blev Region Syddanmarks barn nummer 50.000 er da sjov, siger forældrene.

 

Mor og far, Kristine og Stefan Mulbjerg med storesøster Gry på 2½ år og så dagens hovedperson, drengen Nor, der viste sig at blive nyfødte nummer 50.000. Fotos: Jørgen Diswal

Mor og far, Kristine og Stefan Mulbjerg med storesøster Gry på 2½ år og så dagens hovedperson, drengen Nor, der viste sig at blive nyfødte nummer 50.000. Fotos: Jørgen Diswal

Regionsrådsformand Carl Holst kom forbi med blomster og gave:

Regionsrådsformand Carl Holst kom forbi med blomster og gave:

Hver gang et barn kommer til i Region Syddanmark vil vi gerne fejre det, og det er nyfødtemappen et bevis på, sagde regionsrådsformanden - og så vil vi gerne markere, at vi gør en indsats for vores borgere. Vi vil gerne at regionen er et trygt og godt sted at vokse op, at vi har nogle gode sundheds - og uddannelsestilbud, og at vi tilbyder borgerne nogle gode fremtidsmuligheder.  Og så skulle nyfødte nummer 50.000 selvfølgelig fejres på en speciel måde.  

Chefjordemoder Anette Lund Frederiksen overrækker en gave til familien:

Chefjordemoder Anette Lund Frederiksen overrækker en gave til familien:

En H.C. Andersen eventyrbog og Kay Bojesens lille nysgerrige abe. Hun gav dem også et par ord med på vejen: "At få barn nummer et og blive ny familie er en oplevelse. Men med barn nummer to er oplevelsen ingenlunde mindre....håber jeres børn kommer til at besidde såvel eventyr- som rejselyst".

hanne.kopp@regionsyddanmark.dk


 

 


 

 

APPFWU02V