Skip til primært indhold

Sygehusene i Vejle og Sønderborg i top

Sygehuset i Vejle er Danmarks bedste mellemstore sygehus, og sygehuset i Sønderborg er det bedste blandt de små. Der bliver uddelt store roser fra Dagens Medicin til Region Syddanmarks to sygehuse, der konstaterer, at ”Ingen når Vejle til sokkeholderne”, og Sønderborg får følgende ros med på vejen: ”Respektindgydende godt gået af et sygehus, der jo ikke er nær så stort som mange af sine konkurrenter…”.

Prisen som landets bedste store sygehus er blevet tildelt Skejby Sygehus, og dermed er det udelukkende sygehuse fra Vestdanmark, der hiver førstepladserne hjem.

Dagens Medicin baserer deres kåringer på data om hospitalernes kvalitet og 70.000 stemmer fra sundhedsprofessionelle.

Vejle kender rutinen

Sygehuset i Vejle er ved at være et ikon indenfor det danske sundhedsvæsen. Det er nemlig fjerde år i træk ud af fire mulige, hvor sygehuset fra fjordbyen snupper prisen som Danmarks bedste mellemstore sygehus.

Sygehuset hiver imponerende 21 ud 27 mulige førstepladser i sin kategori hjem, og tre specialer i Vejle scorer tilmed førstepladsen på landsplan.

Sygehuset i Sønderborg leverer hurtigere end forventet

Det var et tæt løb mellem sygehuset i Kolding og Sønderborg, men i sidste ende var det sønderjyderne, der løb af med titlen som Danmarks bedste lille sygehus.

Sønderborg stak af med seks førstepladser indenfor lungekræft, klinisk mikrobiologi, plastikkirurgi, tand-mund-kæbekirurgi, æggestokkræft og øre-næse-hals.

APPFWU01V