Skip til primært indhold

Ny vagtcentral: Et stærkt løft

I dag, den 1. september 2009, åbnede den nye vagtcentral på Odense Universitets Hospital i Odense. Vagtcentralen skal disponere og koordinere Region Syddanmarks ambulancer, lægebiler og akutbiler.

Fremmødte medarbejdere Mange medarbejdere var mødt frem til åbningen  af den nye vagtcentral i Odense. Det var det  første skridt i oprustningen af det præhospitale  område, hvor intensionen på sigt også er at få  sundhedsfaglig personale til at tage imod 112-opkald.

Regionsrådsformand Carl Holst (V) var mødt frem for at markere åbningen af den nye vagtcentral. I sagens natur blev det også en markering af en større oprustning af det præhospitale område, som netop finder sted i disse dage.

Hjælpen skal være nær

- Afstande kan skabe utryghed. Det er vi bevidste om, og derfor handler det om at skabe tryghed for borgerne i regionen. Derfor er det vigtigt, at hjælpen er nær, når uheldet er ude. Vagtcentralen her skal være medvirkende til, at vi får en optimal udnyttelse af ressourcerne og dermed hurtig udrykning ud til skadesstedet, sagde Carl Holst.

Carl Holst taler Carl Holst: Afstande kan skabe utryghed.  Det er vi bevidste om, og derfor handler det om  at skabe tryghed for borgerne i regionen. Derfor  er det vigtigt, at hjælpen er nær, når uheldet  er ude. Fotos: Jørgen Diswal

Det er ikke lige her, på vagtcentralen, at der er hektisk aktivitet eller her folk løber rundt i mellem hinanden. Sådan er livet ikke på en vagtcentral.

Alligevel handler det om minutter, der gør en forskel, og om liv og død.

Ro og overblik med høj puls

Medarbejderne er stillesiddende ved skærmene, men aktiviteten omkring de mange skiftende skærmbilleder viser, at der er noget at holde styr på. De såkaldte disponenter modtager et 112-opkald og efterfølgende skal de sende enten en ambulance, lægebil eller akutbil af sted.

snor klippes over Snor klippes over ved fælles hjælp: Fra venstre  præhospital leder i Region Syddanmark, Torsten  Lang-Jensen koncernchef i Falck, Allan Søgaard  Larsen og regionsrådsformand Carl Holst (V).

Som koncernchef i Falck, Allan Søgaard Larsen, sagde:

- Det er vigtigt, at vagtcentralmedarbejderne kan bevare roen og overblikket, selv når adrealinen pumper rundt i kroppen. Vore medarbejdere har heldigvis netop den specialisering og den faglighed, der skal til, for i sidste ende at kunne give borgerne den tryghed, de har brug for.

Et stærkt løft

- Vi er samtidig glade for det samarbejde, vi har indledt med Region Syddanmark. Det glæder os, at I tager det hensyn til regionens borgere og hermed har givet det præhospitale område et robust og stærkt løft ved at sætte flere lægebiler og akutbiler ind. Så tiden, før hjælpen når frem, bliver kortere.

- Tak fordi I har givet os den samfundsvigtige opgave. Vi tager det tungt og tager den gerne på os. Og vi vil forsøge at leve op til tilliden!, sagde Allan Søgaard Larsen afslutningsvist.

Vagtcentralen på OUH Den nyrenoverede vagtcentral ligger tæt op af  OUHs øvrige bygninger.

Vagtcentralen på OUH Den nyrenoverede vagtcentral ligger tæt op af OUHs øvrige bygninger.

APPFWU01V