Skip til primært indhold

Ny skadestuefunktion i Sønderborg slog dørene op

Sønderborgs døgnåbne skadestuefunktion med lægebackup er nu en realitet, og et af de første elementer på vejen mod fremtidens Sygehus Sønderjylland er taget i brug.

- Formålet er at kunne give den rigtige behandling og stå klar med hjælp, når behovet opstår – og når det gælder den præhospitale indsats også der, hvor behovet opstår, sagde regionsrådsformand Carl Holst (V), da regionsrådspolitikere og presse kom på besøg onsdag den 2. september.

Carl Holst besøger ny skadestuefunktion i Sønderborg Regionsrådsformand Carl Holst (V) til indvielse  på Sønderborg Sygehus' nye skadestuefunktion,  hvor også pressen stod klar. Fotos: Klinisk Foto,  Sønderborg Sygehus.

På skadestuen kan borgere henvende sig og få behandlet en lang række forskellige skader i alle døgnets 24 timer.

Formand for Region Syddanmarks akutudvalg Poul Erik Svendsen (S) bød den nye skadestuefunktion i Sønderborg velkommen. Foto: Jakob Fynsk.

Formand for Region Syddanmarks akutudvalg Poul Erik Svendsen (S) bød den nye skadestuefunktion i Sønderborg velkommen. Foto: Jakob Fynsk.

Formand for Region Syddanmarks akutudvalg Poul Erik Svendsen (S) bød den nye skadestuefunktion velkommen med forventninger om, at det kommende specialsygehus i Sønderborg måske i endnu højere grad end akutsygehuset i Aabenraa vil udvikle sig til et ”vækstsygehus”.

Gæsterne fik en lille rundvisning og indblik i, hvilke muligheder, der er i det nye videokonferenceudstyr, hvor læger i Aabenraa kan se og diskutere sår og andre skader med behandlersygeplejersker i Sønderborg.

Fremvisning af videokonferenceudstyr Tommy Norlav fra Audio Visuelt Centrum A/S i  Horsens, som har stået for installationen af  videokonference-udstyret.

Fremvisning af videokonferenceudstyr Tommy Norlav fra Audio Visuelt Centrum A/S i Horsens, som har stået for installationen af videokonference-udstyret.

At den første nat var forløbet uden det store rykind af tilskadekomne kommer ikke bag på ledende overlæge Lars Holm.

Men han har før skrevet prognoser om forventet brug af skadeklinikker. Prognoser, der snart blev overhalet af en virkelighed med mange flere patienter, hvoraf det viste sig, at behandlersygeplejerskerne kunne behandle langt de fleste

- Så mon ikke, jeg vil tage fejl igen, og flere end ventet vil benytte tilbuddet, sagde overlægen.

Skadestuefunktionen på Sønderborg Sygehus Sønderborgs døgnåbne skadestuefunktion  åbnede onsdag den 2. september 2009.

Skadestuefunktionen på Sønderborg Sygehus Sønderborgs døgnåbne skadestuefunktion åbnede onsdag den 2. september 2009.

APPFWU02V