Skip til primært indhold

Et supermix af oplevelser

Bo- og aktivitetstilbuddet Østerhus i Nyborg havde lørdag 29. august 2009 inviteret til en stor kulturfestival med musik, forskellige aktiviteter og god mad.

Som dagen skred frem steg antallet af besøgende på festivalpladsen ’Den Grønne’, og det gode vejr var med til at forstærke livsglæden og interessen for aktiviteterne.

Solen og projektørerne strålede om kap, da  Carl Holst, regionsrådsformand i Region Syddanmark  og Erik Christensen, socialudvalgsformand i Nyborg  Kommune åbnede Østerhuse Kulturfestival i fin stil  fra store scene. Fotos: Jørgen Diswal

Kulturfestivalen blev åbnet af regionsrådsformand Carl Holst og socialudvalgsformand Erik Christensen fra Nyborg Kommune.

- Østerhus’ Kulturfestival er en fest- og aktivitetsdag, hvor børn som voksne – handicappede såvel som ikke-handicappede kan mødes til fælles oplevelser. Østerhus viser os, at de sociale tilbud ikke gemmer sig bag høje mure, men kommer ud og tager del i det sociale og kulturelle liv. Der er ingen undskyldning for at kede sig i dag, sagde Carl Holst i sin tale.

Alle kan danse med Dagens varierede musik gav alle mulighed for  at udfolde sig. Line Abildtrup danser her med Fozia.

Alle kan danse med Dagens varierede musik gav alle mulighed for at udfolde sig. Line Abildtrup danser her med Fozia.

Herefter fik socialudvalgsformand Erik Christensen ordet og han sagde blandt andet:

- Jeg finder det meget positivt, at Region Syddanmark og Nyborg Kommune har haft et godt og tæt samarbejde med denne festival og dagligt i forhold til de af kommunens borgere, som bor og arbejder på regionens bo- og aktivitetstilbud.

Resten af dagen var der I bedste festivalstil masser af fed rock som fik fællessangen sluppet ud i det fri og de danseglade ud på grønsværen.

Festivalpladsen ’Den Grønne’ lagde for første gang plads til  Østerhuses store kulturfestival. i løbet af dagen  gæstede omkring 800 pladsen.

Festivalpladsen ’Den Grønne’ lagde for første gang plads til Østerhuses store kulturfestival. i løbet af dagen gæstede omkring 800 pladsen.

Kørestolsræs Kampen om sekunderne i dagens kørestolsræs  var åben for både rutinerede såvel som  urutinerede brugere.

Kørestolsræs Kampen om sekunderne i dagens kørestolsræs var åben for både rutinerede såvel som urutinerede brugere.

Hestevognskørsel Gæsterne havde mulighed for en tur med  hestevogn i de smukke omgivelser om  festivalpladsen. I pauserne stillede hestene  gerne op til fotografering og anerkendende klap.

Hestevognskørsel Gæsterne havde mulighed for en tur med hestevogn i de smukke omgivelser om festivalpladsen. I pauserne stillede hestene gerne op til fotografering og anerkendende klap.

Rene spiller luftguitar René gav sin luftguitar fuld gas, da  bandet ’Den Danske Mafia’ fyrede op  under gamle John Mogensen hits.

Rene spiller luftguitar René gav sin luftguitar fuld gas, da bandet ’Den Danske Mafia’ fyrede op under gamle John Mogensen hits.

Sanserummet Sanserummet var arrangeret for  festivalens mindste gæster.

Sanserummet Sanserummet var arrangeret for festivalens mindste gæster.

The rainbow Brugerbandet ’The Rainbow’ fra CSV-Sydøstfyn  løftede fint opgaven med at præsentere sprøde  toner efter det forrige bands rock-vibrationer.

The rainbow Brugerbandet ’The Rainbow’ fra CSV-Sydøstfyn løftede fint opgaven med at præsentere sprøde toner efter det forrige bands rock-vibrationer.

Sofacykling Sofacyklerne var et populært alternativ til  en smule motion.

Sofacykling Sofacyklerne var et populært alternativ til en smule motion.

Østerhuse mener:

Det var en dejlig oplevelse, at rigtig mange af Nyborgs borgere bakkede op om arrangementet. Det var tydeligt at se, at folk nød såvel den gode musik som samværet med de handicappede fra forskellige regionale og kommunale beskæftigelsestilbud, udtaler Østerhuses forstander Carl Lykke Jensen.

Om festivalen skal gentages til næste år har man fra Østerhuses side endnu ikke taget stilling til. Mange af gæsterne opfordrede os til det, så det kunne være fristende. Det har været en spændende opgave at få festivalen stablet på benene, men også ressourcekrævende for såvel personaler som brugere. Det er sikkert mere realistisk med en festival hvert 2. eller 3. år, udtaler forstander Carl lykke Jensen.

APPFWU02V