Skip til primært indhold

Tre ekstra etager oven på Patienthotel

Kranerne er ved at rejse sig mod himlen ved Patienthotellet på Odense Universitetshospital, for bygningen skal forhøjes med tre ekstra etager. Men det var indenfor, at regionsrådsformand Carl Holst officielt satte byggeriet i gang den 6. oktober, da han brød hul i en mur mellem hospitalets forhal og hotellets reception.

For nok vokser hotellet opad med tre etager og værelser til ekstra 100 gæster, men der skal også bygges udad med blandt andet en større restaurant i stueetagen. Udvidelsen står klar i august 2010.

Carl Holst slår hul i mur  Udvidelsen af Patienthotellet i Odense går slet ikke nedad,  men udad og opad, og spade var derfor afløst af hammer,  da regionsrådsformand Carl Holst symbolsk satte gang i  byggearbejdet. Fotos: Per Harup

- Nogen har spurgt mig, om vi ikke kunne vente med at bygge, når nu vi skal have et nyt universitetshospital. Svaret er, at det kunne vi ikke, for behovet for byggeriet har været her længe, og erfaringerne fra Patienthotellet tager vi med os ud til det nye hospital, sagde regionsrådsformand Carl Holst (V), inden han svang hammeren.

- Vi har haft gode erfaringer med resultatet af samarbejdet mellem de kliniske afdelinger og Patienthotellet, medarbejderne kan arbejde mere effektivt, og det nye universitetshospital står trods alt først klart i 2018. Indtil da kan hverken patienter eller medarbejdere være tjent med at mangle plads i de nuværende lokaler, forklarede han.

Regionsrådsformanden gjorde desuden opmærksom på, at det udvidede Patienthotel efter udflytningen til det nye universitetshospital skal sælges. Han følte sig overbevist om, at salgssummen og driftsbesparelserne frem til 2018 kan betale for udvidelsen af hotellet.

Kran på OUH - i forbindelse med første spadestik til patienthotellet. Udvidelsen af Patienthotellet på Odense Universitetshospital  blev markeret den 6. oktober 2009.

Kran på OUH - i forbindelse med første spadestik til patienthotellet. Udvidelsen af Patienthotellet på Odense Universitetshospital blev markeret den 6. oktober 2009.

Udgiften til byggeriet er på 53 millioner kroner. Pengene rækker til de tre ekstra etager på tilsammen godt 3.000 kvadratmeter. Det kan lade sig gøre uden videre, fordi Patienthotellet allerede ved opførelsen blev forberedt til en udvidelse i højden.

Men byggebudgettet omfatter også en udvidelse af spisesalonen i stueplan, så den kan bespise 150 gæster mod 90 i dag. Desuden skal der i kælderen bygges nye bade- og omklædningsrum til personalet.

Byggeriet får også konsekvenser for adgangen til universitetshospitalet og for parkeringspladserne foran hotellet. Hospitalets hovedindgang vil fortsat være åben, men adgangen til den vil ske gennem en ”tunnel”, så besøgende bliver afskærmet fra byggeriet.

Jane Kraglund til første spadestik på patienthotellet, OUH. - I Danmark er der i dag flere patienthoteller i hovedstadsom- rådet og derudover i 10 jyske byer. Og den samme udvikling  har fundet sted i de andre nordiske lande, hvor der i dag er  over 40 patienthoteller. Alle steder oplever man, at et hotel  på et hospital er gavnligt – for patienterne, for personalet,  for hospitalets drift og for skatteyderne, fastslog OUH’s  direktør Jane Kraglund.

APPFWU02V