Skip til primært indhold

Brat opvågning for Jørgen Pless

Lokallisten Region Syddanmarks spidskandidat Jørgen Pless fik langt fra den optakt til valget, som han havde håbet på.

Foto: Jakob Fynsk.

Foto: Jakob Fynsk.

- I nat blev min kone, der har lungesygdomme kol rigtig syg, så jeg måtte tage mig af hende og smutte på apoteket. Og derefter måtte jeg ned til det valgsted, hvor jeg skulle være tilforordnet og melde fra.

Heldigvis har Jørgen Pless’ kone fået det bedre i løbet af dagen. Og derfor sidder han nu i valgcafeen sammen med spidskandidaterne fra Kristendemokraterne, Folkeflokken og Centerpartiet, som Lokallisten er i valgforbund med.

- Jeg kan godt lide det. En valgdag er altid spændende og en festdag. Jeg er jo gammel kirurg, så jeg bliver aldrig nervøs. Og slet ikke af meningsmålinger – de er spild af tid, siger Jørgen Pless, der ikke forventer at komme til at spille en nøglerolle i konstitueringsforhandlingerne.

- De må gerne ringe til mig, og jeg skal nok forhandle mig til en rolle, fordi man ønsker et bredt og sammenhængende regionsråd. Men jeg får næppe nogen jokerrolle, selv hvis jeg bliver tungen på vægtskålen.

APPFWU02V