Skip til primært indhold

Falck på plads i Region Syddanmark

Mere kvalitet og tryghed til borgerne. Region Syddanmark og Falck har underskrevet en kontrakt på knap 2 mia. kr.

Aftalen betyder bl.a., at det tidligere Sønderjyllands Amt får bedre responstider – og så betyder den, at der bliver flere akutbiler og lægebiler. Dermed er Region Syddanmark på forkant i forhold til de steder, hvor borgerne får længere til sygehuset.

- Det er en meget vigtig brik i fremtidens sygehusstruktur. Vi bliver bedre til den livgivende indsats allerede ude på skadesstedet. Det er alt sammen med til at skabe tryghed for borgerne. Den tryghed har vi nu, og den skal vi ha’ i fremtiden, sagde regionsrådsformand Carl Holst (V) i sin tale, da kontrakten blev underskrevet i regionsrådssalen i Vejle.

For Falck er der tale om den største enkeltstående kontrakt og koncerndirektør, Allan Søgaard Larsen, ser frem til opgaven.

For Falck er der tale om den største enkeltstående kontrakt og koncerndirektør, Allan Søgaard Larsen, ser frem til opgaven.

Regionsrådsformand Carl Holst (V) og koncerndirektør i Falck Allan Søgaard Larsen foran regionshuset i Vejle.

- Det er til stor glæde for os, at vi kan være med til at forbedre responstiden og kvaliteten i beredskabet. Vi er stolte af at have fået opgaven. Verden har forandret sig, og man kan ikke tage noget for givet i dag, sagde Allan Søgaard Larsen.

APPFWU01V