Hotline og database giver ansøgere overblik
Som den første region i Danmark har Region Syddanmark etableret en hotline-funktion og en fundingdatabase, der giver et hurtigt overblik over de mest centrale finansieringsmuligheder til brug for regionale udviklingsprojekter.
Et enkelt klik, og man får en samlet oversigt over mere end 100 relevante puljer. Databasen er opdelt efter 10 centrale temaer og indeholder oplysninger om puljernes formål, størrelse, ansøgningsfrister samt relevante links til ansøgningsskema, vejledninger m.v.
Samtidig har medarbejderne i Regional Udvikling også etableret en hotline funktion, hvor interesserede ansøgere kan ringe hvis man vil drøfte idéer til nye projekter eller har spørgsmål til de enkelte fonde.
Hotline betjenes af medarbejdere, som har stor faglig viden om aktiviteterne inden for regional udvikling. De kan derfor på kvalificeret vis vejlede om Region Syddanmarks egne finansieringsmuligheder og eksterne finansieringskilder, og er behjælpelige med at navigere rundt i støttejunglen.
Besøg Regional Udviklings hjemmeside og kig nærmere på mulighederne.
Hotline kan kontaktes på tlf. 3058 7777. Hotlinen er åben i tidsrummet fra kl. 10-14
Yderligere oplysninger:
Direktør for Regional Udvikling, Mikkel Hemmingsen, tlf. 7663 1975