Skip til primært indhold

Nyt ambulanceberedskab i Billund

Tirsdag den 1. september markerer Region Syddanmark et nyt ambulanceberedskab i Billund. Beredskabet vil forbedre ambulancedækningen i området omkring Billund.

De første minutter efter en ulykke kan være afgørende for, hvordan man klarer sig. Flere lægebiler, akutbiler og ambulancer, den såkaldte præhospitale indsats, skal sikre bedre behandling på skadesstedet overalt i Region Syddanmark. 
Det nye ambulanceberedskab i Billund er en del af denne præhospitale oprustning, som også betyder, at der kommer en akutbil med paramediciner til Grindsted i begyndelsen af 2010.

1. september i år træder en ny aftale i kraft mellem Region Syddanmark og Falck. Aftalen betyder, at Falck bliver operatør på al ambulancekørsel og liggende transport. Falck skal også drive Region Syddanmarks nye vagtcentral i Odense.

Regionsrådsformand Carl Holst (V) vil være tilstede og markere åbningen af ambulanceberedskabet. I forbindelse med arrangementet vil en repræsentant fra Falck fortælle nærmere om beredskabet.

Åbningen finder sted: Tirsdag den 1. september kl. 16.00-17.00.
Adressen er Passagerterminalen 10, 7190 Billund.

Pressen er velkommen.

Yderligere oplysninger om arrangementet:

Pressechef Carsten Bruun, mobil 2026 3392 eller carsten.bruun@regionsyddanmark.dk.

APPFWU02V