Skip til primært indhold

Forslag til buskøreplan godkendt

Den regionale finansiering af 18 busruter stopper til sommer, men inden da skal Sydtrafik i dialog med regionen og kommunerne om mulighederne for at fortsætte de berørte ruter.

Det blev afgørelsen, da Sydtrafiks forslag til køreplan for 2009 blev endelig godkendt af regionsrådet mandag den 24. november.

”Nu sørger vi for, at vi får en dialog med kommunerne og Sydtrafik, om hvilke muligheder der er, hvordan fremtiden ser ud, og hvordan vi får sikret borgerne den bedst mulige service, indenfor de budgetrammer der nu engang er til rådighed,” siger formanden for Region Syddanmark, Carl Holst (V).

Konkret lyder indstillingen fra regionsrådet på, at Sydtrafik skal inddrage kommunerne og regionen med henblik på en dialog om mulighederne for at fortsætte driften af ruterne, uden finansiering fra Region Syddanmark, fra andet halvår 2009.

”Det er vigtigt for os, at påpege, at vi ikke er i gang med nedskæringer eller besparelser. Vi har tilført ekstra penge på budgettet, penge der er taget fra andre områder, men der er altså bare ikke penge nok,” siger formanden for det særlige udvalg vedr. infrastruktur, Poul Weber (V).

Mulighed for kommunal finansiering

Fra sommeren 2009 ophører altså finansieringen af 18 busruter i regionalt regi – ruter som regionen ikke kan drive i fremtiden, og som ikke umiddelbart lever op til regionens principper for regional bustrafik. Det bliver herefter op til kommunerne, om regionen skal opsige kontrakterne på de aktuelle ruter, eller om kommunerne ønsker at videreføre dem, indtil den endelige regionale Trafikplan 2010 for Sydtrafik er vedtaget. Det forudsætter dog en kommunal finansiering fra andet halvår 2009.

I forhold til Sydtrafiks udkast til en køreplan, foreslås tre ruter bevaret i regionalt regi – ruter der fortrinsvis kører skolebuskørsel - og to andre ruter ønskes bibeholdt i en afkortet version.

Udgifterne til den kollektive bustrafik er steget kraftigt. Regionsrådet har derfor afsat ekstra 30 mio. kroner til den regionale bustrafik. Sydtrafik har dog oplyst, at der på trods af tilførsel af ekstra midler fortsat ville mangle ca. 11,5 mio. kr. i 2009, såfremt de regionale ruter skulle fortsætte som hidtil.

Regionen skal efter kommunalreformen sikre at der er overordnet regionalt busnet, og det er det, som Region Syddanmark har taget hul på.

Følgende ruter foreslås at ophøre som regionalruter

8. Varde – Esbjerg – Esbjerg Lufthavn
29. Aabenraa – Agerskov – Skærbæk – Rømø
36. Haderslev – Tønder
43. Haderslev – Sjølund
47. Kolding – Gram – Toftlund
60. Agerbæk – Bramming – Darum
82. Grindsted – Ølgod
83. Grindsted – Holsted
84. Grindsted – Bække – Vejen
86. Brørup – Vorbasse
96. Grindsted – Brande
207. Vejle – Ødsted – Gravens – Kolding
301. Kolding – Fredericia – Middelfart
307. Vejle – Filskov – Sdr. Omme – Skjern
322. Haderslev – Stepping – Højrup
347. Vejen – Sommersted – Jels 
503. Grindsted – Give
507. Egtved – Lunderskov – Vamdrup

56. Ribe – Brørup
57. Ribe – Holsted
506. Tørring – Jelling

41. Esbjerg – Varde – Skjern

 

216. Vejle – Fredericia – Middelfart

Yderligere oplysninger:

Carl Holst, regionsrådsformand; Tlf. 4032 5210

Poul Weber, formand for det særlige udvalg vedr. infrastruktur; Tlf. 2920 1500

Mikkel Hemmingsen, direktør for Regional Udvikling; Tlf. 2920 1975

APPFWU02V