Hjemmesiden er midlertidigt ude af drift i op til en time den 4. november mellem kl. 10 og 12 på grund af en systemopdatering.

Skip til primært indhold

Rejsegilde på Trindvold

Kransen ryger til tops mandag 10. november 2008 kl. 13.30, når Trindvold inviterer til rejsegilde på nybyggeriet af 32 to-værelses lejligheder på Rytterskolevej 15 i Nr. Bjert ved Kolding.

Regionsrådsformand Carl Holst (V) vil tale om det 3000 kvm store byggeri, der tog sin begyndelse i maj i år, og pressen er meget velkommen til at deltage.

Lejlighederne i Nr. Bjert er resultatet af det byggeri, det daværende Vejle Amt skød i gang for tre år siden.

Baggrunden for byggeriet var, at værelserne på 12-14 kvm uden eget bad og toilet ikke passede til nutidens krav.

Trindvold lå oprindeligt på Postens Vej i Brejning ved Vejle, men det tidligere Vejle Amt besluttede, at Trindvold skulle deles op i to selvstændige institutioner i hhv. Hedensted og i Nr. Bjert ved Kolding.

Beboerne i Hedensted flyttede i januar i år ind i deres nye lejligheder, der i dag hedder Bygmarken som en del af Bo-Hedensted.

Efter planen kan de 32 beboere rykke ind i deres nye lejligheder med tilhørende fællesarealer og aktivitetstilbud i Nr. Bjert til juni næste år. Organisationen hedder fortsat Trindvold.

Program for rejsegilde på Trindvold, mandag 10. november kl. 13.30:

-Velkomst ved Kirsten Agerskov, konstitueret centerleder på Trindvold

-Tale ved Carl Holst (V), regionsrådsformand

-Tale ved arkitekt Lars Edmund, arkitektfirmaet Lars Edmund A/S

Fakta

  • Byggeriet i Nr. Bjert er i alt 3061 kvm fordelt på 2258 kvm bolig, 339 kvm serviceareal og 465 kvm beskæftigelsesareal.
  • Prisen forventes at ende på 57,6 mio. kr. i alt inkl. moms.

Yderligere oplysninger fås hos:

Kirsten Agerskov, konstitueret centerleder på Trindvold, tlf. 75 86 26 32

APPFWU02V