Skip til primært indhold

Ny psykiatridirektør i Region Syddanmark

Forretningsudvalget i Region Syddanmark har i eftermiddag udpeget 57-årige Agnete Philipsen til ny psykiatridirektør. Hun tiltræder 1. september 2007. Den nye direktør har siden 1. januar i år været psykiatrichef for Center Midt i Region Syddanmark.

Forinden da var hun direktør for psykiatrien i Sønderjyllands Amt fra 1998 til udgangen af 2006. Forud for det var Agnete Philipsen medlem af psykiatriledelsen i Århus Amt fra 1990 til 1997. Hun har dermed stor erfaring med topledelse indenfor psykiatrien og samtidig god forståelse for samspillet med det politiske niveau omkring opgaveløsningen.

Psykiatrien i Region Syddanmark står overfor store omstruktureringer. Regionsrådet har i øjeblikket en række modeller i høring for, hvordan psykiatrien skal indrettes. Regionsrådet beslutter sig for en model sidst på året. Det bliver Agnete Philipsen, der skal stå i spidsen for den psykiatriplan, der skal løfte psykiatrien i Region Syddanmark op blandt de bedste.

I Region Syddanmark afløser Agnete Philipsen Anders Møller Jensen, der har været konstitueret psykiatridirektør siden daværende psykiatridirektør Kirsten Nielsen afgik ved døden i december sidste år.

Yderligere oplysninger fås hos:

  • Regionsrådsformand Carl Holst (V), Region Syddanmark, mobil 40 32 52 10.
  • Konstitueret adm. direktør Kjeld Zacho Jørgensen, Region Syddanmark, mobil 51 51 91 11.

Vi oplever desværre tekniske problemer med vores nyheder. Du kan prøve at vende tilbage på et senere tidspunkt. Vi beklager ulejligheden.

APPFWU02V