Skip til primært indhold

Frivillighedsprisen 2023

For syvende gang uddeler Region Syddanmark Frivillighedsprisen. Prisen sætter fokus på den frivillige indsats, der dagligt finder sted på de syddanske sygehuse, sociale centre, hospices og i den præhospitale indsats.

Indstil din favorit til Frivillighedsprisen 2023

Du har nu mulighed for at indstille en person eller organisation til Frivillighedsprisen 2023, som fortjener anerkendelse for sin frivillige indsats på de syddanske sygehuse, sociale centre, hospices og i den præhospitale indsats. Eller en afdeling, som fortjener anerkendelse for sit samarbejde med og inddragelse af frivillige.

Indstil kandidat til Frivillighedsprisen

 

Du kan indstille din kandidat til og med 15. februar 2023. 

Regionen hylder de frivillige med Frivillighedsprisen 2023

En gang om året uddeler regionen Frivillighedsprisen. I 2023 finder prisuddelingen sted 25. maj. Alle borgere i regionen kan indstille en kandidat til prisen.

Blandt de indstillede frivillige indsatser nominerer en dommerkomite 6 indsatser, som skal dyste om prisen. De nominerede indsatser offentliggøres midt i maj. 

Frivillighedsprisen består af en hovedpris på 50.000 kroner og to priser på hver 10.000 kroner. Derudover uddeler regionen en såkaldt "publikumspris" på 10.000 kr., som findes ved en sms-afstemning blandt syddanskerne i ugerne op til prisuddelingen. 

Du kan læse mere om tildelingskriterier og nomineringsprocessen på siden "Om Frivillighedsprisen"

 

 


 
 
 

 

 

 

APPFWU02V