SydVideo privatlivspolitik
Læs hvordan og til hvad vi bruger dine data, når du benytter SydVideo
SydVideo er udviklet af Region Syddanmark for på en simpel måde at tilbyde borgerne mulighed for videokonsultation, hvor borgerne ikke har mulighed for personligt fremmøde.
Sådan får SydVideo adgang til, indsamler, anvender og deler data.
Når borgeren downloader SydVideo appen og gør brug af den til videokonsultationer, skal borgeren være opmærksom på, at appen kræver tilladelse til at benytte kamera og mikrofon på borgerens mobile enhed.
Konsultationer bliver på intet tidspunkt optaget og gemt til senere brug.
CPR nummer
Sundhedspersonalet benytter borgerens CPR nummer til identifikation af borgeren samt til at tilgå det virtuelle konsultationsrum. Når konsultationen er afsluttet bliver alle data slettet, som blev brugt til at oprette konsultationsrummet. Borgerens data bliver derfor ikke gemt i appen.
Personlige og følsomme oplysninger
SydVideo appen benytter MitID til identifikation af borgeren. Vi henviser derfor til MitID’s privatlivspolitik.
SydVideo modtager en krypteret udgave af borgerens personfølsomme oplysninger fra MitID for at kunne identificere borgeren. Det er kun navn og CPR nummer fra MitID, som bliver benyttet. Når konsultationen er slut, bliver persondata slettet i SydVideo.
Regionens persondatapolitik
SydVideo overholder i øvrigt Region Syddanmarks persondatapolitik, som er beskrevet på regionens hjemmeside.