SMS-service for tale- og hørehandicappede
Borgere med svære tale- eller hørevanskeligheder kan sende en SMS til læge- og skadevagten i Region Syddanmark, hvis de er kommet til skade.
Har du svære tale- og hørevanskeligheder, kan du få hjælp til skader døgnet rundt ved at sende en SMS til 1999 med kodeordet RSYD. Fra kl. 16 til 08 på hverdage og i weekend/helligdage kan du også få hjælp til akut sygdom, når du henvender dig på SMS-nummeret.
Sådan bruger du SMS-servicen
- Skriv 1999 i til-feltet
- Skriv RSYD i tekst-feltet
- Tryk mellemrum
- Skriv besked
- Send beskeden
- Du vil så få bekræftelse fra 1999
Hvis du ikke starter din sms til 1999 med RSYD, vil 1999 svare, at de ikke kan forstå din besked.
Du skal skrive ordet RSYD i starten af alle dine beskeder - også i dine svar.
Eksempel på SMS-service
Dig: RSYD min søn på 5 har fået en dyb flænge i sin finger
1999 (Autosvar fra Læge- og skadevagten):Tak for din henvendelse til læge- og skadevagten. Vi vil besvare den hurtigst muligt. Husk altid at begynde din SMS med RSYD efterfulgt af mellemrum
1999 (Læge- og skadevagten): Er blødningen stoppet? Hvor dyb og lang er flængen i fingeren?
Dig: RSYD Vi har fået stoppet blødningen. Flængen ½ cm dyb og 3 cm lang
1999 (Autosvar fra Læge- og skadevagten):Tak for din henvendelse til læge- og skadevagten. Vi vil besvare den hurtigst muligt. Husk altid at begynde din SMS med RSYD efterfulgt af mellemrum
1999 (Læge- og skadevagten): Det lyder som om der er behov for at din søn kommer på skadestuen til et check. Vil du skrive de første seks cifre i din søns cpr-nummer og jeres adr. så jeg kan finde en vejledende tid til jer på den nærmeste skadestue?
Dig: RSYD ok De første seks cifre i min søns cpr-nummer er xxxx og vi bor på xx.
1999 (Autosvar fra Læge- og skadevagten):Tak for din henvendelse til læge- og skadevagten. Vi vil besvare den hurtigst muligt. Husk altid at begynde din SMS med RSYD efterfulgt af mellemrum
1999: I har fået en vejledende tid på skadestuen i xxx kl. xxx
Dig: RSYD fint vi vil være på skadestuen i xxx kl. xxx.
Korrespondancen varede ca. 15 minutter