Presseinvitation: Første spadestik til nyt retspsykiatrisk afsnit i Esbjerg
Region Syddanmark tager mandag den 26. oktober 2026 første spadestik til et nyt retspsykiatrisk afsnit på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg. Pressen er velkommen.
Behovet for retspsykiatriske sengepladser er stigende i Region Syddanmark. Derfor besluttede regionsrådet i sommeren 2024 at oprette 14 nye retspsykiatriske pladser på den psykiatriske afdeling i Esbjerg. For at få plads til de ekstra senge er en omfattende til- og ombygning nødvendig på afdelingen, og det er dette byggeri, der nu går i gang.
De 14 nye pladser supplerer de 15 retspsykiatriske pladser, der i forvejen er placeret i Esbjerg, og som blev oprettet i 2021.
Ud over de ekstra senge bliver der også etableret forbedrede fysiske faciliteter for både patienter og medarbejdere, herunder blandt andet en gymnastiksal, en sikret gårdhave, et e-sportsrum samt et ankomstområde med krops- og baggageskannerfunktion.
Første spadestik bliver taget mandag den 26. oktober 2026 kl. 09.30 på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, Gl. Vardevej 101, 6700 Esbjerg
Ved spadestikket er der taler af regionsrådsformand Bo Libergren (V) og formand og næstformand i Sundhedsråd Sydvestjylland Mette With Hagensen (S) og Susanne Dyreborg (DD).