Thyge Nielsen valgt til formand for Region Syddanmarks Præhospitaleudvalg
Region Syddanmarks Præhospitaleudvalg har i dag konstitueret sig og valgt Thyge Nielsen (V) til formand for udvalget.
På et møde mandag eftermiddag konstituerede det Præhospitaleudvalg i Region Syddanmark sig. Udvalget, der har syv medlemmer, er ét af de ni stående udvalg regionsrådet nedsatte på et møde i januar. Det Præhospitaleudvalg valgte Thyge Nielsen (V) til formand og Andrea Terp (S) til næstformand i udvalget.
Det Præhospitaleudvalg beskæftiger sig med det præhospitale indsats og regionens sundhedsberedskab. Og den nye formand, der glæder sig over valget, ridser efter udvalgsmødet første opgave klart op:
- Den helt store arbejdsopgave fra start bliver at styre udbuddet på ambulanceområdet sikkert i hus. Vi skal have set på, om der er et alternativ til det fantastiske arbejde, Falck gør nu, og om der overhovedet er nogen, der kan matche den kvalitet, Falck leverer, siger Thyge Nielsen, nyvalgt formand for det Præhospitale udvalg.
Akuthjælp til alle syddanskere
Det nye Præhospitaleudvalg skal også beskæftige sig med patientbefordring og sikre regionens sundhedstilbud til borgere på øer uden broforbindelse.
- I den kommende valgperiode skal vi have set nærmere på ø-problematikken. For Region Syddanmark har en forpligtelse til at tilbyde borgerne på regionens øer akuthjælp og behandlingstilbud med den samme nærhed og høje standard som i resten af regionen, siger Thyge Nielsen og fortsætter:
- Det betyder samtidig, at vil udvalget i løbet af 2014 nøje følge implementeringen af den nye akuthelikopterservice i regionen. I Region Syddanmark vil der blive placeret en akuthelikopter i Billund, og den vil i høj grad blive vores spydspids i forhold til den akuthjælp, vi kan tilbyde borgerne i vores ydreområder.
Det Præhospitale udvalg er afløser for, og har næsten samme arbejdsområde som det tidligere Akut -og Ø udvalget, hvor Thyge Nielsen også var formand
Fakta:
Det Præhospitaleudvalg får følgende medlemmer: Thyge Nielsen (V), Andrea Terp (S), Niels Erik Søndergaard (DF), Poul Sækmose (K), Peder Hvejsel (V), Meho Selman (S) og Bente Gertz (S).Link til billede af Thyge Nielsen.
Yderligere oplysninger:
Thyge Nielsen (V), Formand for det Præhospitaleudvalg i Region Syddanmark, mobil 2031 3624