256 kandidater til regionsvalget i Region Syddanmark
Når vælgerne i Region Syddanmark tirsdag den 19. november 2013 står i stemmeboksen med stemmesedlen til regionsvalget, kan de vælge mellem 256 kandidater fordelt på 21 partier og lister.
Det er nu på plads, efter at det tirsdag den 22. oktober kl. 12, var sidste frist for at indlevere kandidatlister til valget. Efterfølgende har valgbestyrelsen på et møde i går godkendt listerne og tildelt dem bogstavbetegnelser.
Der skal vælges 41 medlemmer til regionsrådet, og der skal trykkes cirka 900.000 gule stemmesedler.
Følgende partier og lister stiller op til regionsvalget i Region Syddanmark:
A. Socialdemokratiet – 21 kandidater
B. Radikale Venstre - 24 kandidater
C. Det Konservative Folkeparti - 29 kandidater
D. Folkeflokken - 3 kandidater
E. Retsforbundet – Danmarks Bæredygtige Parti - 3 kandidater
F. SF - Socialistisk Folkeparti - 15 kandidater
G. Jylland Først - 1 kandidat
H. Social Balance - 8 kandidater
I. Liberal Alliance - 10 kandidater
J. Frit Danmark – Folkebevægelsen Mod Indvandringen - 4 kandidater
K. Kristendemokraterne - 13 kandidater
L. Regionslisten - 11 kandidater
M. Medhat Khattab - 1 kandidat
N. Danskernes Parti – De Nationale - 4 kandidater
O. Dansk Folkeparti - 16 kandidater
P. Miljøpartiet Fokus - 4 kandidater
Q. Lavere Skatter og Afgifter - 1 kandidat
V. Venstre, Danmarks Liberale Parti - 45 kandidater
Y. Det Sorte Register - 1 kandidat
Z. Frihedspartiet - 8 kandidater
Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne - 34 kandidater
I forhold til regionsvalget i 2009 er der otte færre kandidater og fem lister mere.
På 16 af de 21 lister er kandidaterne sideordnet opstillede. På fem lister, SF-Socialistisk Folkeparti, Social Balance, Danskernes Parti – De Nationale, Lavere Skatter og Afgifter og Enhedslisten – De Rød-Grønne er kandidaterne opstillet efter partiliste.
Partier og lister kan indgå valgforbund. Disse forbund skal anmeldes inden den 28. oktober 2013 kl. 12.00.
Der tages forbehold for eventuelle korrekturrettelser af kandidaternes navne og bopæl.
Yderligere oplysninger
Formand for valgbestyrelsen Carl Holst (V), Region Syddanmark, mobil 40 32 52 10
Jurist Ida Neermark, Region Syddanmark, telefon 76 63 11 18