Skip til primært indhold

Indvielse af nødbehandlerbil i Nordborg

Fra i dag, 1. september 2011, har Region Syddanmark overtaget driften af nødbehandlerbilen i Nordborg sammen med Danfoss.

Det fejres med en officiel indvielse, der finder sted:
 
Tirsdag 6. september 2011 kl. 10.00-11.00 ved receptionen hos Danfoss, Nordborgvej 81 i Nordborg.

Der vil være snoreklip og taler ved blandt andet regionsrådsformand Carl Holst (V), Danfoss direktør Gerhard Bertelsen og borgmester i Sønderborg Kommune, Aase Nyegaard.

Pressen er velkommen til at deltage.

Fakta

Indtil 1.januar 2011 har nødbehandlerbilen været drevet af Danfoss og Sønderborg Kommune. Herefter overtog regionen midlertidigt kontrakten og satte samtidig en udbudsrunde i gang. Danfoss vandt udbuddet og kører fra 1. september 2011 på en fire-årig kontrakt med Region Syddanmark.

Det var en medarbejder på Danfoss, der i slut 1990’erne tog initiativ til nødbehandlerbilen, og fik den etableret i fællesskab med Danfoss'  direktør og daværende borgmester i Nordborg Kommune.

Bilen har kørt siden januar 1999, og der har været bud efter den godt 6.000 gange. I 2010 var der 659 udrykninger. Rekorden blev sat i 2009 med 664 udrykninger.

Nødbehandlerbilen på Nordals er døgndækkende og bemandet med to uddannede nødbehandlere. De rykker blandt andet ud til borgere med hjertestop, bevidstløse og tilskadekomne.

Regionsrådet har afsat fem mio. kr. til at styrke den præhospitale indsats på Als.
Udover nødbehandlerbilen har regionsrådet også valgt at etablere en lægebil i Sønderborg.
Det koster knap 2 mio. kr. årligt at drive nødbehandlerbilen.

APPFWU02V