Skip til primært indhold

Tre klasser sprudler i Syd

Vinderne af den indbyggede konkurrence er fundet.

Konkurrencens omdrejningspunkt var, at eleverne skulle besøge så mange kulturinstitutioner som muligt. Her fik hver elev udleveret et mærke, og med 100 indsamlede mærker i alt gik førstepladsen til 6.B på Fourfeldtskolen i Esbjerg. Med æren og stoltheden fulgte også 10.000 kroner.

Andenpladsen blev indtaget af 4. klasse på Ryslinge Friskole på Fyn, der indsamlede 92 mærker, skarpt efterfulgt af 6.B Haahrs Skole på tredjepladsen med 89 mærker. Begge klasser vandt 5.000 kr.

Neden for kan du læse en reportage fra hver af de tre prisoverrækkelser, som henholdsvis Lasse Krull (K), formand for Udvalget for Regional Udvikling og William Jensen (A), medlem af Udvalget for Regional Udvikling, stod for.

Fakta

Kulturboblerne var en skolekampagne målrettet 4.-6. klasserne i Syddanmark.

Formålet med kampagnen var at inspirere eleverne til at gå på opdagelse i kulturverdenen og besøge kulturinstitutioner.

Udover mærkerne, som børnene skulle indsamle på de forskellige institutioner, fulgte der også undervisningsmateriale og opgaver med samt syv kortfilm.

6. B på Fourfeldtskolen i Esbjerg vandt 1. præmien. Foto: Jørgen Diswal

6. B på Fourfeldtskolen i Esbjerg vandt 1. præmien. Foto: Jørgen Diswal

APPFWU02V