Skip til primært indhold

Nyt vækstforum klar til arbejdet

Udfordringen for det nytiltrådte Syddansk Vækstforum er klar: Der skal skabes nye arbejdspladser. Syddanmark har været hårdt ramt af krisen. En række virksomheder er forsvundet, fabrikker er flyttet ud af landet, og mange har mistet deres job på blandt andet Danfoss, Lindø og LM Glasfiber.

Det bliver udfordringen for de 22 politikere, erhvervsledere samt uddannelses- og organisationsfolk, som udgør Syddansk Vækstforum. I går var de på Hotel Munkebjerg i Vejle samlet for første gang for at drøfte Vækstforums udfordringer og kommende indsatser.

- Udgangspunktet er, at der skal skabes job lige her og nu, og vi skal samtidig sikre os, at der også er arbejde til vores børn og børnebørn. Vi har forskellige støttemuligheder og med dem kan vi være med til at udvikle flere syddanske arbejdspladser og større erhvervssatsninger, siger Carl Holst, regionsrådsformand og medlem af vækstforums nye formandskab, der også består af direktør C.C. Nielsen, rektor Jens Oddershede og rådmand Jan Boye.

Den nye formand for Syddansk Vækstforum udpeges på regionsrådets møde 26. april 2010.

Vækstforum råder årligt over ca. 200 mio. kr., som udmøntes i konkrete udviklingsprojekter inden for Vækstforums fire indsatsområder.

Medlemmerne af Syddansk Vækstforum er:


- Regionsrådsformand Carl Holst
- Regionsrådsmedlem Lasse Krull
- Regionsrådsmedlem Karsten Uno Petersen
- Direktør C.C. Nielsen, Nielsen & Nielsen Holding
- Senior Director R&D Kirsten Arndal Rotvel, Danfoss A/S
- Restauratør Grethe Johnsen, Restaurant Dronning Louise
- Direktør Peter Zinck, Inspiration Zinck
- Direktør Kurt Adamsen, ISOLERINGS-GRUPPEN A/S
- Direktør Gitte Grønbæk, Dansk Kvæg
- Rektor Jens Oddershede, Syddansk Universitet
- Rektor Søren Vang Rasmussen, University College Syddanmark
- Direktør Hans Skjerning, KoldCollege
- Entreprenør Henrik Styrup, Stürup A/S Ingeniør- og entreprenørfirma
- Afdelingsformand Johanne Gregersen, Teknisk Landsforbund Sydvest
- Borgmester Ib Kristensen, Billund Kommune
- Borgmester Tove Larsen, Aabenraa Kommune
- Borgmester Finn Brunse, Assens Kommune
- Borgmester Hans Jørgensen, Faaborg-Midtfyn Kommune
- Borgmester Aase Nygaard, Sønderborg Kommune
- Rådmand Jan Boye, Odense Kommune

Observatører

- Områdedirektør Peder Kjølhede, Nordea Kolding
- Formand Hinrich Jürgensen, det tyske mindretal
- Formand Ib Haahr, det regionale beskæftigelsesråd.

APPFWU01V