Skip til primært indhold

Ambulancer: Det handler om liv

De tre første dage i september blev der indviet tre ambulanceberedskaber i Region Syddanmark. Ambulancestationerne er en del af regionens nye aftale med Falck om en bedre dækning i regionen.

Den præhospitale oprustning betyder, at der fremover kommer flere lægebiler, akutbiler og ambulancer på vejene. Det betyder, at hjælpen er hurtigere fremme. Og spørgsmålet om tid kan i sidste ende betyde liv.

Billund: Rart at vide at I er tæt på
Den 1. september 2009 fik Billund sin egen ambulance. Ambulancestationen får hjemsted på politistationen ved lufthavnen.

Carl Holst klipper snoren til ambulanceberedskabet i Billund Regionsrådsformand Carl Holst (V) klippede snoren til  ambulanceberedskabet i Billund den 1. september 2009. Fotos: Jørgen Diswal.

Carl Holst klipper snoren til ambulanceberedskabet i Billund Regionsrådsformand Carl Holst (V) klippede snoren til ambulanceberedskabet i Billund den 1. september 2009. Fotos: Jørgen Diswal.

- Det er vigtigt, at ekspertisen og hjælpen er nær, når uheldet er ude. Det handler om tryghed for den enkelte borger. Det er vi bevidste om og derfor er det en glædens dag at kunne stå her i dag. Det nye ambulanceberedskab i Billund er nemlig en del af den regionale præhospitale oprustning, sagde regionsrådsformand Carl Holst (V).

Det var også en glad chef for Billund Lufthavn, der var mødt frem:

- Jeg tror godt, at jeg på hele Billunds vegne kan takke for den nye ambulancestation. Vi i lufthavnen er rigtig glade. Det er jo en stor arbejdsplads og der færdes dagligt mange mennesker herude. Derfor er det rart at vide, at I er tæt på, hvis uheldet skulle ske, sagde lufthavnchef Jørgen Krab Jørgensen.

Lufthavnchef Jørgen Krab Jørgensen glæder sig over at ambulancen er tæt på. Det er rart at vide, at I er tæt på, hvis uheldet skulle ske,  sagde lufthavnchef Jørgen Krab Jørgensen.

Lufthavnchef Jørgen Krab Jørgensen glæder sig over at ambulancen er tæt på. Det er rart at vide, at I er tæt på, hvis uheldet skulle ske, sagde lufthavnchef Jørgen Krab Jørgensen.

Interessen for ambulancestationen i Billund har været stor – især fra redderne. Stationsleder Jimmy Andersen kunne med stolthed i stemmen fortælle, at redderne helst vil arbejde i Billund, så det har næsten givet problemer med at dække vagterne i Grindsted.

Efter taler og snorklipning var der rundvisning i vagtcentralens nye omgivelser.

hanne.kopp@regionsyddanmark.dk

Regionsdirektør i Falck Erik Møberg og regionsrådsformand Carl Holst Regionsrådsformand Carl Holst (V) og regionsdirektør i Falck  Erik Møberg er meget tilfredse med den præhospitale oprustning  i Region Syddanmark.

APPFWU02V