Skip til primært indhold

Visions-Parti håber på flere stemmer

Pernille Clemmensen, der er spidskandidat for Visions-Partiet, er realistisk og tager valgaftenen som en oplevelse.

Foto: Jakob Fynsk.

Foto: Jakob Fynsk.

- Vi er bare et lille parti, så vi er realistiske. Lige nu tager vi bare hele denne aften som en oplevelse. Vores mål er at få flere stemmer end sidste gang, hvor vi fik 616 stemmer, og det burde være muligt, siger Pernille Clemmensen, spidskandidaten for Visions-Partiet.

Hun har brugt valgdagen på at gå tur med hunden og slappe af efter en travl valgkamp.

- Det har været en oplevelse at være med i valgkampen. Det er jo kun et år siden, jeg gik ind i politik. Jeg var utilfreds med forskellige ting, og derfor ville jeg starte mit eget parti. Jeg skrev tre punkter ned, viste det til min veninde, som sagde, at det passede perfekt på Visions-Partiets politik, fortæller Pernille Clemmensen.

Spidskandidaten fortæller, at hun har lært meget af valgkampen og mødet med vælgerne på gaden.

- Det har været en god oplevelse. Det eneste, der vil gøre mig skuffet, er, hvis vi får færre stemmer end sidste gang, siger hun.

APPFWU02V