Skip til primært indhold

Flere testmuligheder ved grænsen

Nye regler om indrejse betyder, at en test maksimalt må være 72 timer gammel, når man krydser grænsen. For at skabe bedre testmuligheder for borgere i grænselandet åbner regionen to nye hurtigteststeder.

Fra den 17. februar gælder nye indrejseregler.

De nye regler betyder, at de personer, som rejser ind i landet med et anerkendelsesværdigt formål, ved indrejsen skal kunne fremvise en negativ test foretaget højst 72 timer før indrejsen.

Hvis man bor i grænselandet og pendler over grænsen, kan det betyde, at man skal testes oftere.

Sammen med Tønder Kommune, Aabenraa Kommune og Carelink har Region Syddanmark derfor hurtigt oprettet flere teststeder i grænseområdet.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) siger:

- Når man skal testes så ofte, så kan det hurtigt blive en belastning, hvis det er noget, man skal køre langt efter. Derfor opretter vi flere tilbud om hurtigtest, så de personer, der pendler over grænsen, får en nemmere hverdag.

Tilbud i Aabenraa

I Aabenraa Kommune kommer teststedet til at ligge på Plantagevej 4, 6330 Padborg (gamle Bov Rådhus).

Åbningstiden er hverdage klokken 7.00-18.00, og tilbuddet gælder fra onsdag d. 17 februar. Indtil videre til og med fredag d. 26 februar.

Borgmester i Aabenraa Kommune, Thomas Andresen (V), siger:

- Jeg glæder mig over, at det er lykkedes at istandsætte en hurtig og fleksibel løsning på den korte bane. Det er efterspurgt af både grænsependlere og virksomheder, og jeg er glad for, at de nu kan blive testet i Bov og få svar med det samme.

Tilbud i Tønder

I Tønder bliver teststedet placeret i Tønder Sports – og Fritidscenter, Sønderlandevej 4-6 , 6270 Tønder. Her er åbningstiden også hverdage klokken 7.00-18.00

Borgmester i Tønder Kommune, Henrik Frandsen (Tønder Listen), siger:

- Det er vigtigt, at alle de, der pendler over grænsen, får en så effektiv og fleksibel hverdag som muligt. Derfor er jeg glad for, at der nu er indgået en aftale om at få oprettet flere teststeder i grænseområdet.

Læs mere om de nye indrejseregler på Sundhedsministeriets hjemmeside. 

Se de øvrige testmuligheder i Syddanmark her - OBS side kommer

Yderligere oplysninger

Regionsrådsformand Stephanie Lose, Region Syddanmark, telefon 25 33 09 82

Borgmester Henrik Frandsen, Tønder Kommune, telefon 2124 4089

Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune, telefon 40 15 45 50

Regionrådsformand

Stephanie Lose

Regionrådsformand


25 33 09 82 Stephanie Lose, Venstre
APPFWU01V