Skip til primært indhold

Pladserne i regionens otte udvalg er nu fordelt

Politikerne i det nye syddanske regionsråd er blevet enige om, hvordan pladserne i de otte stående udvalg skal fordeles. Der er også sat navne på de otte udvalgsformænd.

Region Syddanmark får otte stående udvalg i det nye regionsråd, og pladserne i de otte udvalg er nu fordelt mellem regionsrådets 41 medlemmer.

Det er dog først på regionsrådets møde 24. januar 2022, at fordelingen af medlemmer i udvalgene bliver endeligt vedtaget.  

Antal af udvalg går fra ni til otte udvalg

Der er i dag ni stående udvalg i Region Syddanmark, men når det nye regionsråd tiltræder 1. januar, bliver der et udvalg mindre, så regionen får otte udvalg.

Sundhedsudvalget, Udvalget for det nære sundhedsvæsen, Psykiatri- og Socialudvalget, Præhospitaludvalget og Miljøudvalget fortsætter som i den tidligere valgperiode.

Anlægs- og Innovationsudvalget ændrer navn til Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling. Udvalgets innovationsopgaver overgår dog til Digitaliseringsudvalget, som fremover vil hedde Digitaliserings- og innovationsudvalget.

Udvalget for uddannelse og arbejdskraft nedlægges, og udvalgets opgaver overgår til Udvalget for regional udvikling.

Otte udvalgsformænd er på plads

Formændene for de otte stående udvalg er nu på plads:

  • Sundhedsudvalget – formand Mette With Hagensen (S)
  • Udvalget for det nære sundhedsvæsen – formand Bo Libergren (V)
  • Psykiatri- og socialudvalget – formand Mette Bossen Linnet (V)
  • Præhospitaludvalget – formand Bente Gertz (S)
  • Udvalget for regional udvikling – formand Michael Nielsen (K)
  • Miljøudvalget – formand Jørn Lehmann Petersen (S)
  • Digitaliserings- og innovationsudvalget – formand Anja Lund (V)
  • Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling – formand Karsten Uno Petersen (S)

Læs mere om, hvem der sidder i de enkelte udvalg, og hvilke opgaver udvalgene skal beskæftige sig med til sidst i denne nyhed.

Styrelsesvedtægter vedtages i januar

Det nye regionsråd tiltræder ved årsskiftet og konstituerede sig ved et kort møde 2. december 2021. På det konstituerende møde blev pladserne i regionens forretningsudvalg fordelt. Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) er formand for Forretningsudvalget.

Det nye regionsråd holder sit første møde 10. januar 2022, hvor rådet skal førstebehandle en ny styrelsesvedtægt, der blandt omfatter de otte stående udvalg. På et møde 24. januar forventes den nye styrelsesvedtægt at blive endeligt vedtaget, hvorefter udvalgsposterne kan besættes.

Oversigt over udvalgenes opgaver og medlemmer

Sundhedsudvalget

Udvalget beskæftiger sig med udviklingen vedrørende sundhedsområdet – primært sygehusområdet (fysiske sygdomme) – eksempelvis kvalitet, forskning, specialeplan, sundhedsplan, herunder fastsættelse af temaerne for de årligt udvalgte indsatsområder.

Formand: Mette With Hagensen (S)

Næstformand: Sarah Andersen (V)

Øvrige medlemmer:

  • Michael Nielsen (K) 
  • Henriette Schlesinger (V)                   
  • Anja Lund (V)             
  • Gitte Frederiksen (V)
  • Pernelle Jensen (V) 
  • Poul Erik Jensen (S) 
  • Mark Søgaard (S)       
  • Annette Blynél (SF) 
  • Lars Mogensen (EL)  

Udvalget for det nære sundhedsvæsen

Udvalget beskæftiger sig med det nære sundhedsvæsen, herunder det tværsektorielle sundhedssamarbejde (fysiske sygdomme og psykiatri), sundhedsaftalen med kommunerne, sundhedshuse, den regionale rådgivningsfunktion til kommunerne på forebyggelsesområdet, implementering af overenskomsten for almen praksis og planlægningsopgaver på praksisområdet.

Udvalget beskæftiger sig desuden med strategier og politikker for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt fastsættelse af temaerne for de årligt udvalgte indsatsområder, jf. sundhedsplanen. Udvalget beskæftiger sig desuden med det akutte område i forhold til det kommunale område.

Formand: Bo Libergren (V)

Næstformand: Jette Damsø Henriksen (S)

Øvrige medlemmer:

  • Anne Marie Geisler Andersen (R)                                 
  • Carsten Sørensen (DF)                                                     
  • Pernelle Jensen (V)                               
  • Allan Emiliussen (V)                             
  • Bjarne Nielsen (V)                                 
  • Iza Alfredsen (V)                                   
  • Sara Darling Berg Jørgensen (S)                                   
  • Dan Skjerning (S)                                   
  • Annette Blynél (SF)                               

Psykiatri- og socialudvalget

Udvalget beskæftiger sig med udviklingen på psykiatri- og socialområdet og drøfte udviklingstendenser og de områder, hvor der er udfordringer. Udvalget beskæftiger sig med opfølgningen på fastsatte mål i politikker og planer, herunder sundhedsplanen. Udvalget beskæftiger sig desuden med fastsættelse af temaerne for de årligt udvalgte indsatsområder, jf. sundhedsplanen.

Formand: Mette Bossen Linnet (V)

Næstformand: Anne Skau Styrishave (R)

Ørige medlemmer:

  • Roya Moore (K)                                     
  • Sabrina Bech Røn (NB)                                                     
  • Bjarne Nielsen (V)                                 
  • Sarah Andersen (V)                               
  • Gitte Frederiksen (V)                           
  • Sara Darling Berg Jørgensen (S)                                   
  • Bente Gertz (S)                                       
  • Ole Marcussen (S)                                 
  • Suzi Würtz Kjærgaard (SF)                  

Præhospitaludvalget

Udvalget beskæftiger sig med den præhospitale indsats og sundhedsberedskab. Udvalget følger ambulancedriften og responstiderne. Udvalget følger beredskabsplanarbejdet, og udvalget arbejder løbende med kvalitetsudvikling af det præhospitale område og udvikling af førstehjælpsordningerne. Udvalget følger desuden implementeringen af akutplanen med fokus på sammenhængen mellem den præhospitale indsats og indsatserne i det øvrige sundhedsvæsen.

Udvalget beskæftiger sig desuden med siddende patientbefordring og flextrafik. Udvalget forbereder eventuelt kommende ambulanceudbud.

Formand: Bente Gertz (S)

Næstformand: Allan Emiliussen (V)

Øvrige medlemmer:

  • Karsten Byrgesen (NB)                                                     
  • Iza Alfredsen (V)                                   
  • Tage Petersen (V)                                 
  • Poul Erik Jensen (S)                               
  • Suzi Würtz Kjærgaard (SF)                                               

Udvalget for regional udvikling

Udvalget beskæftiger sig med helhedsperspektivet i regional udvikling, herunder en revideret regional udviklingsstrategi, regionalpolitiske problemstillinger i et planperspektiv, udviklings- og levevilkår vidensopbygning, kultur, infrastruktur, kollektiv trafik, større byers betydning for væksten, internationalt og det dansk-tysk samarbejde m.v.

Udvalget beskæftiger sig med uddannelse og arbejdskraft i regionen, herunder videnopbygning, samarbejde og koordinering mv. samt myndighedsopgaver og tilskud på uddannelsesområdet. Udvalget beskæftiger sig desuden med grøn omstilling og klima (eksterne forhold) - den grønne omstilling i et regionalt udviklingsperspektiv, hvor der arbejdes i regionens geografi i samarbejde med eksterne aktører i regi af DK2020-partnerskabet.

Formand: Michael Nielsen (K)

Næstformand: Kim Johansen (S)

Øvrige medlemmer:

  • Anne Marie Geisler Andersen (R)                                 
  • Jens Wistoft (V)                                     
  • Tage Petersen (V)                                 
  • Preben Friis-Hauge (V)                                                     
  • Lars Erik Hornemann (V)                                                   
  • Karsten Uno Petersen (S)                                               
  • Meho Selman (S)                                   
  • Jørn Lehmann Petersen (S)                                             
  • Martin Schmidt Konradsen (EL)        

Miljøudvalget

Udvalget beskæftiger sig med regionens opgaver på miljø-, jordforurenings- og råstofområdet. Udvalget har på råstofområdet til opgave at fremme et paradigmeskifte med mere bæredygtig forvaltning af regionens råstoffer og fremme en cirkulær økonomi med ressourceoptimering og mere genanvendelse.

Udvalget beskæftiger sig på miljø- og jordforureningsområdet med beskyttelse af regionens værdifulde grundvand og at prioritere regionens indsatser i forhold til de stadig flere og mere komplicerede forureningsstoffer.

Udvalget beskæftiger sig desuden med regionens indsatser i forhold til store forureningssager i Region Syddanmark, herunder – i samarbejde med staten – oprensningen af de tre syddanske generationsforureninger, der udgør en helt særlig miljøudfordring i regionen.

Formand: Jørn Lehmann Petersen (S)

Næstformand: Karsten Byrgesen (NB)

Øvrige medlemmer:

  • Michael Nielsen (K)                               
  • Preben Friis-Hauge (V)                                                     
  • Annette Lundgaard (V)                                                     
  • Ole Marcussen (S)                                 
  • Martin Schmidt Konradsen (EL)                                     

Digitaliserings- og innovationsudvalget

Udvalget beskæftiger sig med strategier for digitalisering og anvendelse af it-løsninger rettet mod patienter, brugere og borgere, som bl.a. kan understøtte og forbedre regionens muligheder for at yde behandling af patienter, herunder regionens anskaffelse og ibrugtagning af nyt elektronisk patientjournal/ patientadministrativt system (EPJ/PAS).

Udvalget beskæftiger sig desuden med it- og informationssikkerhed.

Udvalget beskæftiger sig også med sundhedsinnovation og regionens innovationsstrategi i forhold til projekter om sundheds- og velfærdsinnovation.

Formand: Anja Lund (V)

Næstformand: Meho Selman (S)

Øvrige medlemmer:

  • Karsten Byrgesen (NB)                                                     
  • Anne Marie Geisler Andersen (R)                                 
  • Henriette Schlesinger (V)                                                 
  • Jens Wistoft (V)                                     
  • Lars Mogensen (EL)                               

Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling

Udvalget beskæftiger sig med regionens anlægsopgaver, herunder kvalitetsfondsbyggerier, generalplaner og midler til udvendig vedligeholdelse. Udvalget beskæftiger sig med større anskaffelser på sundhedsområdet, herunder anskaffelse af medicoteknik.

Udvalget beskæftiger sig med udviklingen af moderne fysiske rammer på regionens institutioner og ny teknologi i relation til gennemførelsen af regionens anlægsopgaver.

Udvalget beskæftiger sig med brugen af offentlig/private partnerskaber (OPP) i forhold til de bygningsmæssige og driftsmæssige rammer.

Udvalget beskæftiger sig desuden med klima (interne forhold) – den grønne omstilling på regionens enheder inden for f.eks. energi og cirkulær økonomi.

Formand: Karsten Uno Petersen (S)

Næstformand: Carsten Sørensen (DF)

Øvrige medlemmer:

  • Roya Moore (K)                                     
  • Kurt Jensen (V)                                       
  • Mark Søgaard (S)                       
APPFWU02V