Hospice Sydfyn på vej
Der skal bygges et nyt hospice i Svendborg og forleden blev det offentliggjort, hvem der skal stå for opbygningen.
Byggearbejdet forventes at vare et år og bestyrelsen håber, at de første hospicepatienter kan flytte ind midt i 2012.
Hospice Sydfyn skal drives som en selvejende institution, der blev dannet af initiativtagerne til hospice i januar 2010. Region Syddanmark varetager funktionen som bygherrerådgiver, og har godkendt et budget på 34 mio. kr.
Hospice Sydfyn bliver det femte hospice i Region Syddanmark og der vil være 12 pladser.