Skip til primært indhold

Vinderen af Åbenhedsprisen 2010 afsløres mandag 24. januar

25 arbejdspladser i Region Syddanmark har søgt om prisen på 250.000 kr. Fem projekter er nomineret til prisen og på mandag kåres vinderen af Region Syddanmarks Åbenhedspris 2010.

Mød de fem nominerede og sidste års vinder

Regionsrådsformand Carl Holst (V) og regionsrådsmedlem Margot Torp (S) vil i fællesskab afsløre årets vinder. De er begge en del af dommerkomiteen, som har besluttet, hvem af de 25 der skal have prisen. Med i komiteen er også tidligere statsminister og ambassadør for Landsforeningen Sind, Poul Nyrup Rasmussen. Han kommer og fortæller om personlige erfaringer under emnet ”en pårørendes oplevelser af åbenhed, dialog og borgerinddragelse”.

På overrækkelsesdagen vil der være mulighed for at møde repræsentanter for de fem nominerede projekter, samt sidste års vinder af Åbenhedsprisen, Hæmodialyseafdelingen på Sygehus Lillebælt, Fredericia. De vil fortælle, hvad prisen har betydet for dem.

Og de nominerede er…

De fem nominerede til Åbenhedsprisen 2010 er:

  • Østruplund ved Otterup på Fyn, med projekterne ”Bespisning af børnefamilier i riddersalen”, ”Jul åbent slot” og ”Kunstudstilling i riddersalen”.
  • Enhed for Velfærdsinnovation, Vejle, med projektet ”INVIA”.
  • Specialskolen Storebælt, Nyborg med projektet ”Alle børn kan undervises”.
  • Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa med projektet ”Telemedicin i behandling af patienter med kroniske sår”.
  • Organkirurgisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding med projektet ”Brugerinddragelse med LUP som redskab”.

Hvad er åbenhedsprisen?

Åbenhedsprisen er en pris, der hvert år gives til den arbejdsplads i Region Syddanmark, der er bedst til at praktisere regionsrådets værdier: Åbenhed, dialog og borgerinddragelse.
Åbenhedsprisen er indstiftet af regionsrådet.

Overrækkelsen finder sted mandag 24. januar kl. 15.30 på Trapholt, Richard Mortensen-salen, Æblehaven 23, 6000 Kolding.

Pressen er velkommen til at deltage.

APPFWU02V