Skip til primært indhold

Sygeplejersker tager 112-telefonerne

I Region Syddanmark overtager en række specialuddannede sundhedsfaglige visitatorer mandag den 2. maj 2011 alle 112-opkald, som handler om sygdom og tilskadekomst.

Fremover bliver det 112-sygeplejerskernes opgave at vurdere hvor alvorlig det konkrete 112-opkald er og hvor meget det haster og derefter sende den rette hjælp (ambulance, akutbil og/eller lægebil).
Desuden bliver det 112-sygeplejerskernes opgave at yde kvalificeret hjælp over telefonen ind til hjælpen når frem.

Indtil nu har det været politiets opgave at sende ambulancer m.m. Overgangen kommer til at ske samtidig i en landsdækkende koordineret aktion.

I Region Syddanmark er der ansat 17 sygeplejersker og en paramediciner til at løse den nye opgave. De får AMK-Vagtcentralen i Odense som arbejdsplads.

Region Syddanmark inviterer hermed pressen til at høre om den nye opgave ved et arrangement tirsdag den 26. april 2011, kl. 9.30-10.30 på vagtcentralen, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C, Bygning 14 (rød bygning ved siden af patienthotellet).

 

Udover at høre om den nye opgave, vil der ved arrangementet være mulighed for at opleve 112-sygeplejerskerne i aktion.

Tilstede ved arrangementet vil blandt andet være regionsrådsformand Carl Holst (V), formand for det præhospitale udvalg Thyge Nielsen (V) og præhospital leder Torsten Lang-Jensen.

Tilmelding til arrangementet er nødvendigt. Tilmelding kan ske til presserådgiver Carsten Bruun, mobil 20 26 33 92, mail: carsten.bruun@regionsyddanmark.dk senest onsdag den 20. april kl. 12.00.

APPFWU02V